En indre uenighed?

temaer
Temaer i den politiske debat i valgkampen tilbage i 2005. Billede: TV2.

Det er i dele af dansk politik efterhånden blevet næsten automatisk accepteret, at nogle af de største problemer i Danmark skyldes hvad mange kalder for “udlændinge”. I denne optik kan udlændinge være mennesker, der ikke er danske statsborgere og rejser til Danmark, men det kan også være mennesker, der er født og opvokset her, men har forældre eller bedsteforældre, der ikke er danske statsborgere. (Ud fra denne opfattelse er både min hustru og jeg en slags udlændinge.)

Temaet “udlændinge” har været lidt i baggrunden i de seneste år, men en del politikere ser det efterhånden som en sikker vej til opbakning. Det er for mange partier blevet et mål at være tough on immigration, som man siger i USA. Partiet Liberal Alliance er måske det klareste eksempel på denne holdningsrejse; oprindelig hed det Ny Alliance og profilerede sig som et alternativ til det eksisterende borgerlige samarbejde med Dansk Folkeparti. Men i 2013 kunne partileder Anders Samuelsen hævde med stolthed at Liberal Alliances udlændingepolitik er strammere end Dansk Folkepartis. (Jeg tør ikke udtale mig om hvorvidt det er tilfældet.)

I sidste uge skrev jeg om de udtalelser, Venstres politiske ordfører Inger Støjberg havde i en kronik i Berlingske; det er interessant at hun også i sommeren 2013 havde en kronik med tilsvarende synspunkter.

Det rigtig interessante sker nu, hvor vi kan se at der er røster i Venstre, der reagerer negativt på Støjbergs udtalelser fra årets kronik. En af dem er den tidligere minister Eva Kjer-Hansen. Ritzau skriver:

Hun advarer på Twitter mod at “appellere til folks indre svinehund”, ligesom hun opfordrer til at “stille krav, og det ens for alle”. “Ingen er guilty by association”, skriver hun.

En anden er en anden tidligere minister, nemlig Birthe Rønn-Hornbech, der i en kronik i Politiken skriver:

Vi er nødt til at tænke anderledes om udlændinge. Vi er nødt til at holde op med at generalisere og omtale udlændinge i Danmark, som om de alle var islamister og analfabeter.

Verden er ændret. Danmark er ændret. De fleste udlændinge i Danmark har ændret sig.

Nu må en tidssvarende udlændingepolitik tage udgangspunkt i Danmarks behov frem for alle mulige skræmmebilleder, der hviler på verden, som den var for 15 år siden.

Det er noget anderledes toner end man hørte engang. Med til historien hører at det i sin tid var Birthe Rønn-Hornbech, der foreslog at det skulle være sværere for borgere at få ret til familiesammenføring, hvis de kom fra bestemte lande. Og nogle år senere var det selvsamme Birthe Rønn-Hornbech, der syltede sager om statsborgerskab til statsløse unge født og opvokset i Danmark. Hele denne triste sag er grundigt dokumenteret i medierne og førte til at hun mistede sin ministerpost og har måttet tilbringe en del tid i retten. Men man har selvfølgelig lov til at ændre holdning – og at prøve at redde sit eftermæle.

Måske er der sprækker i strategien hos Danmarks populæreste parti om at gøre et kommende folketingsvalg til et “udlændingevalg”. Eller måske tillader partiets ledelse denne uenighed fordi den får Venstre til at fremstå som et rummeligt alternativ til Danmarks andet populære parti. Jeg ved det ikke.

Det, der stadig bekymrer mig, er at vi stadig har en situation hvor “udlændinge” bliver set som et meget mere væsentligt tema, end det fortjener at være, og hvor ledende politikere stadig forsøger at markere sig afgørende ved at kritisere en gruppe mennesker, der kun i meget begrænset omfang er repræsenteret på tilsvarende højt niveau i den politiske debat.

(Visited 29 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “En indre uenighed?”

Skriv et svar