Det dumme USB-kabel!

BvNUzqwCMAAb7l-.jpg_large
Et symmetrisk USB-kabel.

Dette er et lille problem, men alligevel: Hvor mange af os har ikke bøvlet med at vende et USB-stik rigtigt? Hvor mange af os har ikke skullet vende stikket en gang for at få det til at sidde i USB-porten? Jeg tror det er ganske mange. The Guardian lavede en lille test for at se hvor meget tid, der kræver at sætte et USB-stik i en port på en computer. I gennemsnit tog det testpersonerne 5,06 sekunder at få stikket sat korrekt i. Det er nu ikke så meget den tid, man spilder på forgæves forsøg, der er problemet – ej heller er det ærgrelsen forbundet med det. Snarere er det slitagen ved de forgæves forsøg, der er bekymrende.

Jeg kan se at Apple nu har et patent på vej om det symmetriske USB-stik  til den kommende iPhone– uanset hvordan stikket bliver vendt, vender det rigtigt. Hvorfor i alverden er der ingen, der har tænkt på dét før? (Og hvorfor skal der dog tages patent på en sådan idé?)

Meditation

mindful-ness

Sidste efterår begyndte jeg at meditere; anledningen var nogle psykologsamtaler jeg havde i forbindelse med min mors fremskredne sygdom. De fleste dage får jeg stadig mediteret, men det har desværre ofte været mere fordi jeg vidste at jeg burde end fordi det var en god stund for mig. Nogle gange faldt jeg simpelthen i søvn. Jeg er for nylig blevet foreslået at jeg i stedet skulle meditere om morgenen, og det ser heldigvis ud til at virke bedre. Om morgenen er jeg den eneste, der er vågen, og der er intet der kan forstyrre, ingen jeg skal fortælle at jeg går et andet sted hen i et stykke tid.

Meditation er ikke så meget et spørgsmål om at holde op med at tænke som om ikke at lade sig besætte af tankerne. Der er ikke meget andet i hverdagen, der er så træls som ikke at kunne falde i søvn, fordi tankerne kører i ring. Hovedet er fyldt med underlige, ukoncentrerede tanker, og ingen af dem kan føre til handling. Også forskellige kontraproduktive former for vrede og bekymring belaster kun sindet. Det er de sindstilstande, jeg gerne vil kunne undgå.

Meditation som teknik er blevet noget miskrediteret af ubehagelige pengemaskine-foretagender som Transcendental Meditation, og jeg har også tidligere tænkt på meditation som en form for selvtilstrækkelighed. Men i virkeligheden (!) skal det ikke være sådan. Her kan den rolige stund, hvor man “samler tankerne” (det er vel egentlig den hjemlige betegnelse for meditation?) netop forhindre at man bliver selvtilstrækkelig i stedet for at engagere sig i omverdenen.