Autoritær eller en autoritet?

authority

Inden for den seneste tid har de danske medier omtalt nogle ubehagelige episoder, og bl.a. har der været en udsendelse på TV2, der viste hvordan en folkeskolelærer ikke kunne få eleverne i klassen til at lægge deres mobiltelefoner væk og hvordan tonen fra elevernes side var rigtig hård. Jeg har ikke selv set denne udsendelse, men det er tydeligt at vi har at gøre med endnu en runde i diskussionen om disciplinkrise i danske skoler og om omgangstonen i Danmark i det hele taget.

Også jeg er bekymret over de eksempler, jeg kan læse om. Den allestedsnærværende kultursociolog Emilia van Hauen siger til B.T. at

Hændelserne i klasseværelset og civilbetjenten, der bliver overfuset, er et billede på, at institutionerne er ved at miste deres autoritet og magt. Vi bliver nødt til at lære vores autoriteter at bruge magt på en ansvarlig måde over for kollektivet. Politimanden er ikke i stand til at udvise den nødvendige autoritet, fordi loven er langt mindre autoritær end før. Det er det samme med lærere – før i tiden var der en klar opdeling af, hvem der havde magt, og hvem der ikke havde, siger Emilia van Hauen.

Min fornemmelse er at de to ord autoritet og autoritær endnu engang bliver blandet sammen på en uheldig måde.

Når jeg tænker tilbage på min egen skoletid, der sluttede for menneskealder siden, har jeg nogle erfaringer, jeg fornemmer at mange andre også har. Først og fremmest husker jeg at der altid var nogle lærere, der faktisk kunne skabe ro i klasse og det helt uden at skælde ud eller bortvise nogen. Som regel var det ikke en lærer, vi var bange for, men derimod en lærer der tog sig selv og dem, han/hun underviste alvorligt, én der kunne sit fag, holdt af det og stolede på sin egen faglige ballast. De lærere, der ikke kunne skabe ro i klassen, var til gengæld også dem, der skældte mest ud og hyppigst sendte elever uden for døren.

Forskellen er at den første slags lærer var en autoritet (nærmere bestemt en faglig og menneskelig autoritet), mens den anden slags lærer prøvede at være autoritær.

Også jeg selv er selvfølgelig  havnet i denne blindgyde både som underviser og som forælder; når jeg ikke har kunnet fremstå som en autoritet, har jeg prøvet at være autoritær. Når det er sket, er min gennemslagskraft gået sig en tur – jeg har tabt på stedet, uanset hvad.

Det samme kan man sige om politi: Når betjente bruger knipler og tåregas og hårdt sprog, bliver de autoritære. De kan få nedkæmpet urolige mennesker, men de mister respekten. Og præcis det samme gælder selvfølgelig for dem, politiet slår ned på – når f.eks. demonstranter kaster med brosten, bliver de autoritære i stedet for at være en moralsk autoritet, uanset hvor meget ret de så end måtte have i deres synspunkter.

Jeg tør ikke selv komme med et godt bud på løsningen på “disciplinkriser” rundt om i samfundet. Men så vidt jeg kan se kan det ikke bestå i simpelthen at indføre flere autoritære tiltag, selv om det virker så nemt og så oplagt. Vi bliver alle nødt til at være autoriteter, fagligt og menneskeligt. Og ja, det er er enormt svært – lige så svært det er at være en autoritet, lige så uhyggeligt nemt er det at være autoritær.

(Visited 1.094 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar