Sorgarbejde

Sarah Bernhardt
Sarah Bernhardt fotograferet af Félix Tournachon (Nadar) i 1865.

På min tur til Rom fandt jeg Julian Barnes’ lille bog Levels of Life i en boghandel i lufthavnen i Amsterdam.

Den første halvdel af Levels of Life handler om tre forskellige skæbner fra 1800-tallet: den engelske officér og eventyrer Fred Burnaby, den franske skuespillerinde Sarah Bernhardt og den franske fotograf Felix Tournachon, bedst kendt som Nadar. Én ting bandt dem sammen: de fløj alle tre (men hver for sig) i ballon over Frankrig på et tidspunkt i 1800-tallet, og alle tre ballonrejser endte på samme måde, nemlig med en uforudset landing. Burnaby og Nadar mødte begge Bernhardt, men på hver sin måde: Nadar fotograferede den unge Sarah (billedet ser man ovenfor), og Burnaby blev senere i livet dybt forelsket i Sarah og friede til hende – men fik (som andre før ham) et nej. Dette nej prægede ham resten af hans liv.

Bogens anden del handler om den sorg, Julian Barnes har gennemlevet i årene efter hans kone Pat pludseligt døde af kræft. Denne del af bogen vender blikket indad, helt indad, og vi får er knugende indblik i hvordan det er at miste det menneske man har delt mange år med og kun have sorgen at leve videre med. Julian Barnes’ vid og observationer fornægter sig dog heller ikke i denne sammenhæng, og især hæfter jeg mig ved hans konklusion at man i høj grad er selvstændigt erhvervsdrivende, når man udfører sorgarbejde! Der er mange, der enten ikke vil tale med de sørgende om deres sorg eller prøver at slå det hele hen. Begge dele er gjort af hensyn til den sørgende, men det er samtidig i stik modstrid til hvad man har brug for.

Og så er der et andet godt spørgsmål: Hvad vil det egentlig sige at komme hinsides sorgen? Betyder det, at det tab, man har sørget over, ikke længere er så stort? Betyder det, at man simpelthen har glemt det, man har sørget over? Eller betyder det noget andet? (Det tror jeg selv, det gør.)

Der er mange uventede forbindelser mellem de to tilsyneladende meget forskellige dele af bogen; én af dem er det forunderlige ved at de mennesker, vi møder tilfældigt, kan præge os for stedse.

Levels of Life er kun 117 sider og fortjener at blive læst ud i én køre. Den er værd at læse for alle, der engang har prøvet at miste nogen og at sørge.

(Visited 51 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar