Lateness of Dancers

hgm

I dag lå der en foret kuvert og ventede på mig på universitetet. Før sommerferien havde jeg bestilt Lateness of Dancers, det nye album med Hiss Golden Messenger, og nu var det endelig dukket op.  Det er noget særligt ved at modtage sådan en forsendelse – noget ganske andet end at downloade musik. I kuverten lå ud over selve cd ‘en med albummet en signeret plakat, en cd med udpluk fra pladeselskabets aktuelle katalog og et klistermærke. Ventetiden har været det hele værd.

Det var først her i år, jeg blev opmærksom på Hiss Golden Messenger, der reelt ikke så meget et band som et soloprojekt for den amerikanske sanger og sangskriver M.C. Taylor. Han har en meget fjern fortid i et eksperimenterende hardcore-band ved navn Ex Ignota, som er dokumenteret i en kortfilm af Jack Johnson (ja, det er faktisk sangeren Jack Johnson), men siden da har Taylor kastet sig over folk og country med stort held. Også jeg har inden for de seneste 20 år opdaget glæden ved dette musikalske univers.

Tidligere i år blev Bad Debt genudsendt; her sidder M.C. Taylor alene hjemme i stuen med sin akustiske guitar og sin varme og udtryksfulde, lidt Neil Finn-agtige vokal. Dét album har jeg lyttet meget til i foråret. De senere albums er derimod rigtige band-plader, og det gælder også det helt aktuelle album.

Jeg har smuglyttet Lateness of Dancers, siden det blev streamet af Merge Records for en uges tid siden, og jeg er bestemt ikke skuffet: her har vi et rigtig vellykket album fyldt med gode melodier. Metacritic taler om universal acclaim, så jeg er ikke ene om at være positiv.

(Visited 39 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar