Ferie uden grænser

IMG_3904.JPG

Jeg kan se at den britiske milliardær Richard Branson har bestemt at hans nærmeste ansatte kan holde ferie når de vil. Men betyder det at de 200 ansatte får mere fritid? Mit gæt er det modsatte: de ansatte vil bruge mere tid på at tænke på arbejdet, for arbejdet begynder at blive grænseløst – grænsen mellem arbejdstid i fritid bliver mere udvisket end nogensinde før. Dette er så vidt jeg kan se bare en symptom på en ændring, vi allerede har set undervejs i lang tid. Hjemmet bliver en arbejdsplads, og arbejdspladsen kommer til at ligne et hjem.

Hvor ofte har vi ikke læst arbejdsmail på en feriedag? Lad mig være den første til at indrømme at jeg selv er havnet i denne fælde.

Og formodentlig vil det blive meget svært at holde ferie når man selv vil – det er lige så sandsynligt at man kun holder ferie i det omfang arbejdet tillader det. Det bliver nemmere at fortælle de ansatte at de bliver nødt til at udskyde deres ferie, fordi arbejdet kræver det. Det er ikke overraskende at Bransons nye feriepolitik ikke omfatter ansatte hos f.eks. hans flyselskab.

Det grænseløse arbejde er i virkeligheden udtryk for en holdning om at man altid burde være parat til at arbejde. Dette gælder også for dem, der intet arbejde har. De meget rigide krav om at man skal søge et bestemt antal stillinger hver uge, også selv om man er på vej til at få en fuldtidsstilling, som man endnu ikke er tiltrådt, er udtryk for dette ideal. Det samme gælder forventningerne til mennesker i udkanten af arbejdsmarkedet. Det er faktisk kun ganske få år siden at kontanthjælpsmodtagere i Danmark fik lov til at holde fri. Og ligesom jeg bestemt ikke vil tro at kontanthjælpsmodtagere ikke føler sig stressede (min egen uvidenskabelige formodning er den modsatte), sådan vil jeg heller ikke hævde at Bransons ansatte vil opleve et lavere stressniveau i fremtiden.

(Visited 31 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar