Én fod på jorden, én fod i himlen

Kapgang

I går aftes fik min hustru og jeg omsider set Niels Arden Oplevs film Kapgang. Det er fortællingen om Martin fra Sdr. Omme, der går i 7. klasse og skal konfirmeres – og er god til kapgang. Få uger inden konfirmationen dør hans mor, og hans verden bliver aldrig mere den samme. Martin forelsker sig i to klassekammerater, en dreng og en pige, og parallelt med denne usikre rejse ind i kærlighed og seksualitet skal han håndtere de store forandringer, der sker rundt om ham i familien. Ligesom i kapgang skal han billedligt talt hele tiden have én fod på jorden.

For mig, og bestemt også for min hustru, der er født samme år som mig og er vokset op i en lille by på Fyn, var det en film, der bragte mange minder frem om. I 1976 boede jeg selv i Arentsminde, en nordjysk landsby noget mindre end Sdr. Omme. Dét år var jeg selv lige begyndt i 7. klasse og gik til konfirmandforberedelse. Jeg husker derfor alle de små tidsdetaljer, der præger Kapgang: bukser med svaj, kassettebåndoptager med hank, sangen “Love Hurts”. Og jeg husker med ét igen hvordan en af mine klassekammerater under en lejrskole i Norge nogle uger efter konfirmationen fik at vide, at hans far pludselig var død.

Jeg ved ikke, hvor mange af mine jævnaldrende, der fik deres seksuelle erfaringer med begge køn; jeg er ikke blandt dem, men jeg tror at uanset seksualitet er det sådan at i den alder er den største kærlighed næsten uden undtagelse dømt til at være en i sidste ende ulykkelig og forvirret kærlighed. Seksualiteten er stor og ny og dragende, nogle gange chokerende. I det livsafsnit er sommeraftenerne ufatteligt lange og længslen helt igennem overdimensioneret. Sådan var det for mig, og sådan er det også i Kapgang. Den bittersøde slutning er hele filmen værd. Efter at have set denne slutning, hører jeg nu Gasolin’s sang “This Is My Life” (fra Efter endnu en dag, som jeg fik det år og også selv forbinder med en ulykkelig kærlighed) på en helt anden måde. Også Nazareths egentlig lidt klæge udgave af “Love Hurts” (faktisk er det en sang indspillet af Everly Brothers og senere igen som en country-duet af Gram Parson og Emmylou Harris) dukker op for mig igen i et nyt lys.

Én enkelt anakronisme har der dog sneget sig ind i Kapgang – i en knallertscene (!) hører vi sangen “My Sharona” med The Knack. Den sang dukkede først op i 1979.