Shinkansen

shinkansen

I år er det 20 år siden, jeg for første og hidtil eneste gang besøgte Japan. Jeg husker min tur med Shinkansen, det japanske hurtigtog. De japanske lyntog har været der siden 1964, dvs. lige så længe som mig. Indtil de franske TGV-tog dukkede op først i 1980’erne, var de japanske tog verdens hurtigste. I hele vores fælles liv har 10 milliarder mennesker brugt Shinkansen, og der har i løbet af disse 50 år ikke været nogen dødsulykker eller fatale afsporinger. Gennemsnittet for forsinkelserne har været 36 sekunder.  The Atlantic har en interessant artikel om de japanske projektil-tog, som i dag fylder 50 år.

Tænk hvis Danmark og DSB ville (turde) satse på at lade højhastighedstog forbinde Danmark og Europa og turde have en målsætning om at få så mange trafikanter som overhovedet muligt væk fra de motorveje, de fleste politikere stadig er så forelskede i. De seneste års jernbaneplaner er et skridt i den retning, men kun et lille skridt.

Desværre kan man nu i The Economist læse at Shinkansen er truet i Japan – af lavprisflyselskaber.

(Visited 82 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar