Chomsky om usikkerheds-universitetet

shutterstock_125767211

Hos netmagasinet Salon kan man læse et interessant foredrag, som Noam Chomsky har holdt i år. Chomsky er på én gang en kontroversiel samfundskritiker og en af de vigtigste personer i USAs akademiske verden gennem en menneskealder. I dette foredrag (som er blevet til et essay ved at komme på skrift) tager han fat på kritikken af den akademiske verden i USA. Men essensen af kritikken rammer også den akademiske verden, som jeg oplever den i Danmark.  Chomsky fokuserer på hvordan den konkurrencefikserede forretningsmodel, som anvendes i store virksomheder, er blevet overført til universitetsverdenen og hvad det har ført med sig.

  • De grundlæggende vilkår i den moderne akademiske verden er usikre. Ansættelser er usikre, undervisningsopgaver er usikre, forskningsmidler er usikre. Målet med at have så stor en usikkerhed er at skabe et incitament, der samtidig er kontrollerende. Fordi akademikere skal bruge en masse energi på at sikre sig fortsat ansættelse og fortsatte arbejdsopgaver og på at skaffe de nødvendige forskningsmidler, bliver de grundlæggende nervøse og får mindre trang (og tid) til at kritisere systemet. Hele dette usikre universitetsmiljø, præget af skarp konkurrence, kommer  i sidste ende til at være indoktrinerende.
  • Den administrative side af universitetet er vokset voldsomt. Der er blevet forholdsvis langt flere administrative medarbejdere, og der er flere og større ledelseslag nu mellem de ansatte og universitetets højeste myndighed.
  • Kvaliteten af kontakten mellem undervisere og den enkelte studerende bliver sænket.  Holdene bliver større, og der bliver flere deltids- og løstansatte undervisere.
  • Stadigt lavere grad af medindflydelse fra “gulvet”. I USA har der aldrig rigtig været medindflydelse fra de studerende, og ledelsesstrukturen er som i Danmark: Ansatte dekaner og ansatte institutledere.

Men alle disse kritikpunkter er velkendte, og jeg har også selv fremført dem her på bloggen.

Det rigtig interessante, Chomsky bidrager med, er et bud på hvordan den akademiske verden i stedet kunne være. Chomsky tror ikke på at der engang har været en “guldalder”, så en simpel tilbagevenden til fortidens strukturer er ikke det, der ligger ham på sinde. I stedet slår han på det, der i virkeligheden er modsætningen til det eksisterende usikkerheds-universitet:

  • Der skal være et reelt, repræsentativt demokrati for alle ansatte (og de studerende). Chomsky påpeger at dette at de ansatte selv skal bestemme over virksomheden faktisk er et liberalt (!) ideal, der stammer tilbage fra John Stuart Mill og faktisk også John Dewey.
  • Formålet med at lære skal gentænkes. I stedet for at fokusere på at de studerende skal lære for at bestå, skal undervisningen fokusere på at de studerende skal lære for at stimulere og udvikle deres nysgerrighed.

Jeg hæfter mig især ved denne lille anekdote fra Chomsky (der egentlig også er et forsvar for problemorientering):

One world-famous physicist, in his freshman courses if he was asked “what are we going to cover this semester?” his answer was “it doesn’t matter what we cover, it matters what you discover.”

Jeg ville ønske at ministre og embedsmænd ville læse Chomskys essay – og forstå det.

(Visited 37 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar