1864 for anden gang

jlh

Bornedal maler med den brede pensel i andet afsnit, nogle gange lige lovlig bredt. Man bør huske at han ikke er bange for at sætte tingene på spidsen og især i Charlot og Charlotte, som var Bornedals gennembrud og som jeg satte meget højt, brugte han karikaturen meget bevidst som virkemiddel. I en historisk sammenhæng kan den slags dog blive mere problematisk. Første afsnit var efter min mening bedre, måske fordi der i dette afsnit ikke sker så meget nyt, men jeg tror at der kommer mere liv over fortællingen når krigen begynder (hvor paradoksalt det end måtte lyde). Måske kunne første og andet afsnit være redigeret sammen til en 90 minutter lang pilot. Det ville formodentlig have virket meget stærkere.

Og så tror jeg, det er første gang en dansk tv-serie (eller måske endda en dansk film) forsøger at fortælle om romaerne, der jo også er del af Danmarkshistorien. Det er i sig selv prisværdigt, men klicheen lurer unægtelig lige om hjørnet med den smukke sorthårede pige og de glade spillemænd.

Billedsiden af 1864 er uangribelig – Bornedal får igen virkelig manet sommerstemninger frem – og der er nogle gode skuespillerpræstationer her. Nicholas Bro fylder i bogstaveligste forstand rollen som D.G. Monrad godt ud, og det er interessant at caste Sidste Babett-Knudsen som den diva, man vel længe har mistænkt hende for egentlig at være. Det er også altid en fornøjelse af se Zlatko Buric; jeg havde ikke forventet at se ham her.

(Visited 36 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar