Ultimate Painting

Jeg har lige opdaget et kommende album med den britiske duo Ultimate Painting; ovenfor kan I lytte til det (det udkommer den 28. oktober i år). For 20-25 år siden lyttede jeg en overgang en del til denne slags musik, som Michael Hann fra The Guardian benævner traditionalistisk indie. Den blev spillet af amerikanske navne som Galaxie 500, Luna og The Feelies og en hel masse britiske navne. De prøvede alle at lyde som Lou Reed lød, indtil han hellere ville lyde på en anden måde. Det var rockmusik, der hverken var rigtig psykedelisk,  rigtig havde lyst til at rocke igennem eller orkede at hæve stemmen. Men til sidst forekom genren mig en tand for blodfattig og selvoptaget, og jeg kastede mig over en masse andre slags musik. I dag kan man høre udtrykket for det, det er, og nyde det i mindre doser. På den måde og givet genrens tydelige begrænsninger gør Ultimate Painting det nemlig godt med enkle og iørefaldende numre – og de har også en Tumblr-side.

(Visited 23 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar