Også jeg er feminist

Feminismradicalnotion-1

Forleden mødtes jeg med nogle kolleger fra universitetet i DMs lokalklub, og vi talte om nogle af de udfordringer, vi oplever rundt omkring. Ved mødets slutning spurgte en af de kvindelige deltagere (som selv er tillidsrepræsentant) om hvor man egentlig skulle klage hende, hvis man havde kolleger, der opførte sig urimeligt. Især havde hun oplevet at nogle af hendes mandlige kolleger spurgte hende, om hun ikke hellere skulle gå derhjemme, når nu hun var kvinde! Alle vi, der hørte dette, var målløse og vrede.

I dag er der en kronik af Henrik Marstal i Politiken, hvori han slår fast at han er feminist. Tidligere har Marstal haft en del indlæg i Politiken om kønsdebatten. Reaktionerne er ekstremt forudsigelige og mange af kommentarerne på Politikens debatforum er nedladende og tumpede.

Her er et par uddrag fra kommentarerne:

Henrik og andre feminister kan gentage nok så mange hvad feminisme er, uden det ændrer min opfattelse af hvad feminisme er. Så længe feminismen i den virkelige verden aktivt arbejder for uligestilling, som i forsker forfordelings tilfældet, klinger det hult at hævde feminismen arbejder for ligestilling.

og

Lod din mor dig ikke røre ved din pik da du var lille – eller hvad er der galt med dig, mand? Til din information kan man godt kombinere det at være “normal” og “velopdragen” med sit mandlige køn. Du er i øvrigt ikke en kønsforræder – du er blot sær og unaturlig .

Kampen for ligestilling er ikke en kamp mellem kønnene eller baseret på en idé om at det ene køn er “godt” og det andet køn er “mindre godt” eller ondt. Der er bestemt mange mænd, der har arbejdet for at fjerne uligheder og også mange kvinder, der har været med til at skabe og vedligeholde uligheder i samfundet. Et eksempel på sidstnævnte gruppe er de kvinder, der aktivt deltog i nazisternes undertrykkelse og forfølgelse – den amerikanske historiker Wendy Lower har netop udgivet en bog om disse grusomme mennesker. For mig at se er det rigtige i stedet at tale om kønnenes ligestilling (altså ikke “kvinders” eller “mænds” ligestilling), så det ikke lyder som om det ene køn skal “nå op på niveau med” det andet. Og i virkeligheden er det samme slags idé om ligestilling som den om ligestilling mellem etniske grupper, seksualiteter osv. – at leve efter at alle “de andre” også er mennesker.

Jeg synes at der hos en del mennesker er indtruffet en form for selvtilfredshed med tingenes tilstand; selvfølgelig er de problemer, der er med ligestilling i Danmark i vore dage,  bestemt ikke de samme slags problemer, der er i andre lande lige nu – og det er heller ikke de samme problemer, der var for 100 år siden i Danmark (hvor kvinder endnu ikke havde stemmeret!). Der er også forskellige problemer i forskellige samfundsklasser. Og ligesom for alle andre typer uligheds vedkommende er der ikke tale om at vi en skønne dag vil opnå en idealtilstand, hvor ulighederne er fjernet for tid og evighed. Arbejdet for ligestilling er derimod et stadigt arbejde for at gøre noget ved de problemer, der lige nu er. Måske opstår der en dag problemer, vi aldrig har kunnet forudse.

Men det, jeg i denne uge hørte fra min egen verden, bestyrker mig i at det bestemt ikke er uaktuelt at sige at man er feminist. Så hermed siger jeg det også.

(Visited 317 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar