1864, tredje gang

1864-3

Dette var tredje afsnit af 1864, og nu kom handlingen for alvor videre. Bornedal maler stadig med den brede pensel, men denne gang passer det for det meste til indholdet. Specielt voldtægtsscenen var dybt skræmmende og gennemført fortalt. Det er også interessant at opleve netop kongen og H.C. Andersen som de mindst nationalistiske personer i denne fremstilling. Bornedal kan nu stadig ikke helt slippe de karikerede figurer, og også denne gang får vi en lidt overflødig karikatur serveret i form af en naivt jovial jyde (Ole Bornedal er fra Nørresundby og burde vide bedre). Men måske ender netop denne soldat med at være en tragisk skikkelse.

I al fald: jeg vil godt udnævne aftenens afsnit til det hidtil mest vellykkede, og det lover på den måde godt for serien. Hvis den korte trailer til allersidst i aftenens episode står til troende, kommer klimakserne helt som de skal  i næste afsnit.

(Visited 91 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar