Hvad skete der med år 2000-problemet?

Y2K

I går aftes blev jeg stillet et rigtig godt spørgsmål: Hvad skete der med år 2000-problemet? Ham, der spurgte mig, observerede at det havde været en helt almindelig nytårsaften ovre i København, hvor han boede. Jeg måtte da indrømme, at det var længe siden jeg sidst havde tænkt over det. År 2000-problemet var den bekymring, at mange programmer gemte datoinformation med kun 2 cifre til årstallet. Men efter år 2000 ville man med sådan en datarepræsentation ikke længere kunne se forskel på årstallene 1900 og 2000, og på de steder i programmer, hvor der var betingelser der afhang af tidsstempler o.lign. ville der derfor kunne ske fejl.

Me verden gik jo ikke under – heller ikke i Aalborg. Den 31. december 1999 gik min hustru og jeg en tur og bemærkede den sædvanlige nytårsstemning i vores by; efter årsskiftet var der en usædvanligt langvarig og intens fyrværkeriaktivitet. Men lyset gik ikke ud, og der var ingen flyvemaskiner, der styrtede ned hvor vi færdedes. Der var rapporteret om enkelte mindre problemer rundt omkring i udlandet, og det var det.

I slutningen af det 20. århundrede havde der ellers været stor aktivitet – og nervøsitet. USAs regering nedsatte en særlig kommission og indledte et storstilet samarbejde med virksomheder; præsidenten udtalte at

The Y2K problem is an enormous challenge, and we must meet it. Enactment of this legislation is a significant achievement toward allowing all of us to take a successful step into the new millennium.

Stephen Fry lavede i 2009 et interessant interview om “år 2000-problemet” med professor Ross Anderson fra universitetet i Cambridge. Han var en af dem, der efterhånden nedtonede sin bekymring og begyndte at advare mod alle advarslerne. I interviewet nævner Anderson forskellen mellem hvordan situationen blev vurderet i Storbritannien og i Sydkorea. Briterne valgte (som så ofte før) at følge det amerikanske eksempel, mens sydkoreanerne valgte en meget billigere løsning; at de ville skride ind, hvis der opstod problemer fra år 2000 og frem.  Det var den sydkoreanske strategi, der viste sig at være den rigtige.

Der er to forklaringer på hvorfor år 2000-problemet aldrig rigtig manifesterede sig. Den ene er at der var en så stor opmærksomhed på problemet, at problemerne faktisk blev afværget. Den anden er at problemerne egentlig aldrig havde været så voldsomme.

I skrivende stund er jeg mest overbevist om denne forklaring. Hvis problemerne var der, ville man have kunnet se dem efterhånden; de ville ikke først være opstået 1. januar 2000. Mange slags software er faktisk nødt til at kunne behandle datoer i fremtiden – det gælder f.eks. systemer til regnskabsføring og økonomisk planlægning, men også noget så kedeligt som elektroniske kalendere, og i sådanne meget udbredte systemer ville problemer med datoer hinsides 1900-tallet have manifesteret sig inden det faktisk blev år 2000.

Måske er det også derfor, jeg ikke havde tænkt så meget over dette i de sidste 14 år: det var simpelthen ikke værd at huske på, og på nogle måder måske også lidt af en flovmand for videnskaben datalogi. Moralen i denne historie er selvfølgelig ikke at man skal være en lalleglad optimist eller at fejl i software ikke skal tages alvorligt. På den anden side kan vi også lære noget af alle de forudsigelser, der ikke viser sig at holde stik.