Flippet besøg i Grenå

grenaa

I dag besøgte jeg Hasseris Gymnasium – eller rettere, jeg besøgte deres samlede lærerkollegium, der var draget på internat i Grenå. Jeg var blevet inviteret til at fortælle dem om mine oplevelser med flipped classroom. 

Det er ikke tit, jeg kommer på de kanter – hverken i gymnasieskolen eller i Grenå. På mit institut har vi et noget mere uafklaret forhold til gymnasiet end vi burde have og tør indrømme. Ofte virker vores diskussioner af overgangen fra gymnasiet til universitetet som en meget hypotetisk diskussion af hvordan vi tror, det mon er at bo i Bulgarien. Det er bestemt ikke noget, vi skal være stolte af – det er stadig i høj grad det almene gymnasium, der leverer vores kommende studerende.

Også Grenå er et godt stykke væk – det tog mig lidt over tre timer at nå frem. Jeg var oppe klokken 4 i morges, og i skrivende stund begynder jeg så småt at kunne mærke det.

Det var interessant at tale om flipped classroom med lærerne fra Hasseris. Fokus kommer meget let til at ligge på video-elementet, men ideen i at flippe undervisningen er netop at man skal fokusere på praksis og give præsentationerne den plads, de fortjener – og det er den ikke den centrale placering. Det er praksis, der er central. Jeg tror, det lykkedes at få dette gjort tydeligt i dag.

Mange af mine tiltag som underviser (vel nok dem alle) udspringer af en kronisk frustration – en fornemmelse af at det da må kunne lade sig gøre at få de studerende til at lære bedre. Jeg fortalte om nogle af mine tidligere forsøg med kursusundervisning – bl.a. nævnte jeg min politik om at studerende ikke måtte have computere i brug under mine forelæsning, mod at de til gengæld fik renskrevne tavlenoter bagefter. Her bad jeg gymnasielærerne om at klappe deres bærbare sammen, for halvdelen af dem havde computeren fremme og hovederne begravet i dem – og det lykkedes at få dem til at klappe i (nogle af dem dog kun for en kortere bemærkning).

Som andre gange, hvor jeg har talt om flippet undervisning, har der været både interesse og skepsis over for ideen.

Nogle var bange for at deres stof er alt for fint og sart og svært til at kunne overleve video og undvære en lærer konstant på sidelinjen. Men hvis noget stof ikke egner sig til video, er det formodentlig heller ikke egnet til en sædvanlig præsentation. Det er jo heller ikke målet at brug af video skal gøre underviseren overflødig, men at ændre underviserens rolle til en rolle, der fremmer læring.

Andre lærere så anvendelsesområder for den flippede tilgang og spekulerede på om dette måske ville få deres elever til at lave hjemmearbejde, hvis en del af det bestod i at se video. (En undersøgelse fra Aarhus Universitet fra i år viser at der er ganske mange gymnasieelever, der sjældent eller aldrig laver lektier.)

Til sidst fik jeg de obligatoriske to flasker rødvin, som jeg naturligvis fluks skænkede til gymnasiet (when will they ever learn?). Efter hvad jeg kunne fornemme af deres omtale af hvad der var sket aftenen før, skulle lærerne nok kunne finde en anvendelse for dem på et senere tidspunkt.