Vaccination mod notatsyge?

cornellsystem

I disse uger får jeg igen et spørgsmål fra studerende, jeg underviser om hvor mange notater de kan tage med til eksamen. Jeg har sat en begrænsning på hvor mange sider, hver enkelt studerende må have med og på hvornår notaterne skal være færdige. Det har ført til en del utilfredshed: Hvorfor kan vi ikke tage så mange notater, vi vil, og tage notater når vi vil? spørger de studerende.

Der er praktiske grunde til dette, men det er også i høj grad tendenserne til notatsyge, der bekymrer mig. Alt for mange studerende tager alt for mange ureflekterede notater. Jeg har set alt for mange studerende, der efter en mundtlig eksamen som de ikke bestod, skuffede forlod eksamenslokalet med deres mange notater skrevet i Microsoft Word. Notaterne var blevet til i dagene lige inden eksamen.

Da jeg for nylig besøgte lærerkollegiet ved Hasseris Gymnasium, erfarede jeg at de havde et tilsvarende problem med notatsyge gymnasieelever. De notatsyge elever og studerende er fanget i den misforståelse, at eksamen først og fremmest undersøger hvor meget den enkelte kan reproducere og at man derfor skal have en masse notater at reproducere fra.

Men grunden til at de notatsyge studerende dumper, er at deres notater ikke kan bruges til noget som helst. Det er først nu, jeg er blevet opmærksom på at der faktisk er en  struktureret tilgang til at tage notater i universitetssammenhæng, nemlig det såkaldte Cornell-system. Som navnet antyder, er det opstået på Cornell University i USA; en professor ved navn Walter Pauk udviklede notatteknikken i 1950’erne.

Det er ikke så meget notaterne, men efterbehandlingen af dem, der er vigtig i Cornell-systemet. Figuren ovenfor viser hvordan man tager notater og efterbehandler dem. Det er helt centralt, at de oprindelige notater skal være korte og derefter skal efterbehandles ved at den lærende prøver at bruge notaterne til at forstå stoffet og derudfra stiller sig selv spørgsmål. Dette fører til en ny og mere udførlig udgave af notaterne. Man kan også blive nødt til at revidere sine gamle notater ud fra det man nu ved.

Måske er det denne måde at tage notater på, der er værd at lære de studerende og kunne blive et alternativ til notatsygen. I Cornell-teknikken bliver notaterne nemlig en del af praksis, ikke en ureflekteret afskrift. Og notaterne fødes endda som håndskrevne, Måske kunne undervisere også bruge notaterne som led i en formativ evaluering af kurset, så de kunne undersøge den studerendes læring ved at se hans/hendes notater undervejs.

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

5 kommentarer til “Vaccination mod notatsyge?”

Skriv et svar