Ukendt under andet navn + Er de sjældne

IMG_4225.JPG

IMG_4226.JPG

Ukendt under andet navn er et dæknavn for Henrik Olesen, engang sammen med bror Peter i Olesen-Olesen (og før det i Greene og før det igen i Sort-Hvide Landskaber). Er de sjældne er en duo bestående af Solveig Sandnes og Lone Hørslev. I går var der koncert med begge disse københavnske musiknavne på Huset.

Jeg har fulgt med i Henriks virke gennem snart ganske mange år, og hans album fra i år, Glade dage i St. Vemod, viser nye sider af hans musik. Den folk-rockede sangskrivning fra Olesen-Olesen møder her nogle krautrockede instrumentale forløb med få akkorder og enkel elektronik, og Henriks tekster er korte og koncise (“mindre er mere”, som han selv synger). Det er ikke skidt.

Glade dage i St. Vemod er det Henrik, der spiller det meste, men i koncertsammenhæng har han et band med Troels Bech, Nils Gröndahl og Solveig Sandnes med (alle tre er også med på albummet). Vi fik numre fra det nye album, fra de to ep’er, et par gamle Olesen-Olesen-numre og et enkelt nyt nummer. Der blev også tid til anekdoter om Henriks besøg i Aalborg i diverse band-sammenhænge gennem årene. Af uransagelige årsager var flere af dem forbundet med ture på skadestuen inden han skulle optræde.

Henrik røbede efter koncerten, at han arbejder på nyt materiale – hvordan det skal udgives, vidste han dog ikke. Vinyl er næppe en mulighed, sagde han – “Jeg har ikke engang en pladespiller selv.” (Det har jeg heller ikke.)

Er de sjældne kendte jeg til gengæld ikke meget til, men de var også en god oplevelse og (for mig) et interessant nyt bekendtskab. Jeg kunne huske Solveig Sandnes fra det gamle engelsksprogede band Lovebites, hvor Henrik Olesen også var med, og jeg ved naturligvis at Lone Hørslev er en kendt forfatter. Men deres fælles musik kendte jeg ikke meget til. I live-sammenhæng er der et stort overlap med Ukendt under andet navn – Henrik Olesen på guitar, Nils Gröndahl på violin, Henrik Vibskov (kendt fra Mikael Simpson og Trentemøller) på trommer og Lulu Wille-Jørgensen som korsangerinde.

Er de sjældne bevæger sig i et tekstunivers, der på mange måder er Lone Hørslevs. Musikalsk  leder de (i hvert fald for mig) tankerne hen på  lidt “kantede” amerikanske firsernavne som Laurie Anderson, Lene Lovich og The B-52s. Mange sange handler om fugle, men der er også mindst én sang der tydeligt refererer til Aalborg – teksten nævner Fjordkroen og det berømte/berygtede Fedtebrød. Bagefter købte jeg duoens album fra i år, Olé Olé – det lever fint op til hvad jeg så og hørte. Det er heller ikke skidt.

Så godt som alle musikere i går aftes er faktisk oprindelig fra rundt om i Jylland (Lulu W. er så vidt jeg kunne huske, den eneste undtagelse). Men da der på et tidspunkt blev spurgt om “man kan høre Radio 24Syv heroppe” blev det rigtig tydeligt, hvor godt de er faldet til i København!

(Og ja, vi kan høre Radio 24Syv heroppe. Lone Hørslev er dommer i et lyrik-program på denne kanal med start i den kommende uge.)

 

Alexander Grothendieck

692870-grothendieck

Alexander Grothendieck døde i denne uge. Libération har en nekrolog om ham (den er på fransk), der berører både hans matematiske virke og hans aktivisme. En artikel fra Notices of the AMS fra 2006 (den er på engelsk) giver en grundig beskrivelse af både hans matematiske bedrifter og hans senere eneboer-tilværelse.

Grothendieck er en af de skikkelser, hvis liv og virke virker utroligt. Han blev født i 1928 i Berlin – hans far var russer og jøde, hans mor var tysker og socialist. Da Hitler kom til magten, flygtede familien til Frankrig, men da den spanske borgerkrig brød ud, rejste forældrene til Spanien. Grothendieck så dem først igen i 1939, men de var kun sammen i kort tid. Grothendiecks far blev deporteret af tyskerne og døde i Auschwitz i 1942.

I gymnasiet gjorde han sig ikke særligt bemærket, og da han begyndte at studere på universitetet, dumpede han i et fag. Men da han fortalte sine lærere, at han havde fundet en metode til at finde volumen af vilkårlige legemer, spidsede de øren. Uden at være klar over det, havde teenageren Grothendieck nemlig genopdaget det, man kalder for Lebesgue-målet (Libérations nekrolog hævder fejlagtigt, at han havde genopfundet funktionalanalyse).

grothendieck65b

Grothendieck er en af de helt store skikkelser i det 20. århundredes matematik. Han grundlagde algebraisk geometri, det område af matematikken der undersøger egenskaber ved kurver og flader ved brug af algebra – og her fik han stor glæde af kategoriteori. Begrebet topos (der er en særlig slags kategori med de egenskaber, en mængdeteori bør have) skyldes Grothendieck. I 1966 fik han Fields-medaljen; højere kan man vel ikke nå i matematik. Men Grothendieck nægtede at deltage i prisoverrækkelsen i Moskva for at vise sin solidaritet med to fængslede russiske systemkritikere.

En af Grothendiecks vejledere var Jean Dieudonné, og via ham kom han ind i Bourbaki-forfatterkollektivet. Så på denne måde er Grothendieck indirekte også en af fadderne til nogle af de lærebogssystemer med fokus på mængdelære, der blev brugt i danske folkeskolers matematikundervisning i 1970’erne.

Alexander Grothendieck var antimilitarist og miljøaktivist; han var statsløs i en stor del af sit liv – først i 1980’erne blev han fransk statsborger. Igennem 1960’erne og frem engagerede han sig i kampen mod Sovjetunionens militære aggression og mod Vietnam-krigen. På et tidspunkt i 1967 foretog han på eget initiativ en rejse til Vietnam; her gav han forelæsninger om kategoriteori i Hanoi under de amerikanske bombardementer af byen.

En vigtig del af Grothendiecks karriere fandt sted ved Institut des Hautes Études Scientifiques, men i 1970 forlod han IHÉS i 1970, da han fandt ud af at instituttet var delvist finansieret af militæret. Fra da af havde han kun midlertidige ansættelser. Op gennem 1980’erne publicerede Grothendieck ikke noget, men han producerede lange manuskripter.

Grothendieck-460x305

I 1991 flyttede Grothendieck til et sted i Pyrenæerne, som kun få kendte, og her begyndte han en eneboertilværelse. Han skrev stadig, men ikke om matematik. Hans mange skrifter fra de sidste 23 år af  hans liv er ikke udgivet, og nogle af dem har han formodentlig selv tilintetgjort.

Grothendieck var en inspiration for fransk miljøaktivisme; i et interview fortæller den ikke helt ukendte franske aktivist José Bové om denne side af Grothendiecks liv.