Det ældste menneske i lokalet

Being the Oldest in the Room

I går, hvor der var møde i aftagerpanelet for vores uddannelser, snakkede jeg med en af deltagerne, som jeg har kendt i en del år. Hun fortalte om et forum for kvinder i erhvervslivet, hvor hun deltog og havde holdt oplæg. “Jeg er godt nok noget ældre end dem, men det er et godt forum”, sagde hun. Det var en interessant observation – jeg har selv gjort den, og jeg kan se at mange andre også har gjort den.

Forleden deltog jeg i poetry slam i Aalborg, og jeg kunne let have været far til stort set alle de andre deltagere. (Jeg røg ud i den indledende runde sammen med ham, jeg ikke var gammel nok til være far til.)

Den canadiske skribent Margaret Wente har skrevet en klumme om det. Og mange andre har talt om det samme. I en tale sidste år sagde Bill Clinton præcis det, jeg længe har tænkt:

Der kommer et tidspunkt i mange menneskers liv, hvor jeg pludselig er det ældste menneske i lokalet. Og indtil det tidspunkt indtraf, var jeg altid havnet i sammenhænge, hvor jeg var det yngste menneske i lokalet. Også Helen Mirren (der er et år ældre end Bill Clinton) har gjort denne observation.

For nylig var jeg sammen med dem, jeg gik i folkeskole med, og pludselig skete det: Jeg var det yngste menneske – måske ikke i lokalet (for det var en restaurant), men så dog i den gruppe, jeg var blandt.  Og jeg er kun få måneder yngre end dem, jeg var sammen med. Det var underligt. De studerende jeg underviser, de andre deltagere i poetry slam, mange af mine kolleger og ikke mindst min datter ville også have undret sig. Jeg er vant til at være den gamle nu.

Det interessante er at skiftet ser ud til at ske temmelig pludseligt, og det sker vel når man er sted i fyrrerne (det er jeg så ikke mere). Hvorfor det er sådan, ved jeg stadig ikke. Og måske er det i virkeligheden bare en illusion. Som ung er man bevidst om ikke altid at være “gammel nok”, mens trediverne er en periode i en menneskes liv, hvor man ofte er “kommet i gang med livet” og ikke tænker så meget på alderen. Efter man bliver 40, og ikke mindst efter man er blevet 50, tænker man meget mere på at man er midt i livet eller realistisk set vel endda i sidste halvdel af det. Det er først da, man bemærker at man er det ældste menneske i lokalet.

(Visited 31 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar