Guldbryllup i Køge

guldbryllup

Jeg tog en feriedag for at tage til Køge for at være med til at fejre min moster Anna og onkel Peders guldbryllup. Desværre kunne min hustru ikke få fri. Det er lidt besværligt at komme til Køge med tog, og det lykkedes da også DSB at skabe en forsinkelse, der endte med at jeg kom en halv time for sent til festen.

Da jeg var ung, sagde familiefester mig ikke rigtig noget, men det har afgjort ændret sig. Det var godt at se familien igen og endnu engang fik vi snakket godt. Af en eller anden grund er det altid på Sjælland, jeg ender med at møde mine tre tanter fra Brønderslev. Det er mange år siden, jeg kunne tale med min mor om min barndom, og de eneste, der kan huske mig fra dengang, er den del af min mors familie, der var til festen i dag.

Der var også flere fra den jyske del af familien, der ville tale med mig om Egholm-motorvejen, og  heller ikke de havde noget pænt at sige om den. Min fætter Lars (der oprindelig er fra Køge, men nu er havnet i Østjylland, hvor hans kone stammer fra) sagde endda at hvis der kom en motorvej over Egholm, så var det slut med ham og Nordjylland. Så dét.

På vej hjem lykkedes det DSB at skabe endnu en solid forsinkelse. Og nej, det er ikke et argument for flere motorveje, men derimod for for bedre togtrafik.

Og så vil jeg da gerne benytte lejligheden til at invitere alle, der læser dette, med til mit eget guldbryllup, der efter planen finder sted i november 2057.

Et nyt populært parti

danskfolkeparti-600x350
Under valgkampen op til kommunalvalget i 2013 delte Dansk Folkepartis kandidater på Frederiksberg flæskesvær ud.

På nettet kunne jeg læse at Dansk Folkeparti er det største politiske parti i Danmark ifølge en ny meningsmåling. Jeg kan desværre ikke sige at jeg er overrasket.

Politikerne udnytter den humanitære krise i Mellemøsten med dens enorme flygtningeproblem til at hjælpe mange herhjemme i favnen på den reaktionære nationalisme med dens smålighed og had. Og det lykkes over al forventning. Hvis Dansk Folkeparti i 2015 også er Danmarks største parti, vil de tage sig dyrt betalt for at være kongemagere.

Nogle vil hævde at Dansk Folkeparti dybest set er et ufarligt parti. Men et af de vigtigste fingeraftryk de har sat på den politiske debat herhjemme er at det er blevet helt legitimt at tale menneskerettighederne ned. Danmarks nu næstpopulæreste parti taler for at Danmark i nogle sammenhænge kan vælge at forlade menneskerettighedskonventioner, og den siddende regering har tidligere i år syltet sine tidligere planer om at indarbejde de menneskerettighedsinstrumenter, Danmark har tiltrådt, i gældende dansk lovgivning.

Hvornår vil de partier herhjemme, der påstår at være et alternativ til Dansk Folkepartis holdninger (og Danmarks nu næstpopulæreste parti er ikke et sådant parti) holde op med forsøge at imitere DF? Hvis målet med at lægge sig op ad Dansk Folkeparti er at forhindre dem i at trække flere vælgere til, er det slet ikke lykkedes. Dansk Folkeparti er i al den tid, der har været ført kopi-politik, blot vokset støt. Det eneste andet, der sker, er at kopi-politikken går ud over de samme mennesker som Dansk Folkeparti går efter at ramme.  Og ligegyldigt hvor tit man opdaterer sin kopi, er Dansk Folkeparti altid klar til at føje flere krav til den originale udgave.

Måske er det i virkeligheden både nemmere for alle kopi-partierne og i det hele taget mere realistisk at arbejde på at få Dansk Folkeparti til at gå i regering snarest muligt. Det bliver en hård og grim tid, men det vil det blive alligevel. I Norge er Fremskrittspartiet ikke længere helt hvad det har været, efter det fik ministerposter. I mellemtiden må de af os, der stadig orker det, blive ved med at tale for og leve for et værdigt alternativ til den reaktionære nationalisme.