1864, sidste gang

1864-8

Det sluttede, præcis som man kunne forvente i Ole Bornedals serie. Aftenens afsnit skulle runde tingene af, og det gjorde det. Igen hæfter jeg mig ved den meget gennemførte billedside; interiørerne hos Inges forældre har en helt Vilhelm Hammershøi’sk lyssætning og komposition, og det er næppe tilfældigt.

Set i bakspejlet forstår jeg nu bedre 1864 end jeg havde gjort før, og jeg tror at den vil vinde ved et samlet gensyn en dag. 1864 er på mange måder tænkt som en tragedie – der er selvfølgelig aldrig nogen spænding om hvem der vinder krigen,  men også i de centrale personers historie er der en tragedie, som styrer fortællingen. I virkeligheden er vel dog de bipersoner i historien, som faktisk har levet, der er de mest spændende.

Nogen burde lave en spin-off om Johan, der i virkelighedens verden hed Johan Larssen og faktisk var fra Nordjylland. Han kom fra Sæby, hvor også min familie stammer fra, og slog sig efter krigen ned i Gammel Skagen. Den Store Danske Encyklopædi har et langt opslag om hans liv, der i sig selv er en film værdigt – også uden alle de magiske evner, han blev tillagt i tv-serien.

Wilhelm Dinesen kunne man bestemt også lave en spin-off om – det har Tom Buk-Swienty, der skrev bøgerne som 1864 til dels er bygget på, faktisk allerede gjort. Wilhelm Dinesen kæmpede faktisk 7 år senere igen mod tyskerne, men nu i den franske hær.

Men derudover glæder jeg mig rigtig meget til at skulle se endnu en sæson af Arvingerne, der på mange (gode) måder er en meget mere klassisk tænkt tv-serie end 1864.

(Visited 36 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar