Der kommer nye dage

I dag har jeg også tænkt på Sverige i en helt anden sammenhæng. For tiden er et af de albums, jeg lytter meget til, Mörkrets hastighet af Tomas Andersson-Wij. Det udkom i oktober i år og er en rigtig skilsmisseplade. Dem er der en del af i musikhistorien, og nogle af dem er fyldt med vrede mod den tidligere ægtefælle. Bob Dylans Blood On The Tracks og Marvin Gayes Here, My Dear, er eksempler på den slags skilsmisseudgivelser, og de er bestemt ikke altid rare at lytte til.

Mörkrets hastighet er en helt anden slags skilsmisseplade. Den handler om sorgen og især om det pludselig at skulle være deleforælder – alle sangene er gennemsyret af følelsen af pludselig at være blevet alene. Det, jeg sætter meget pris på hos TAW (som han ofte kaldes) er hans præcist registrerende og indlevede tekster, og heller ikke på dette album svigter han. Sangen “Santa Monica” tager udgangspunkt i den følelse fra en rejse tilbage i ungdommen og fører den til sidst op til nutiden. Resultatet er på én gang smukt og vemodigt. Hvis helhedsindtrykket var en følelse af håbløshed, ville det være meget hårdt. Men sådan er det heldigvis ikke. I en anden sang synger han da også

Det kommer nya dagar, jag har inte bråttom någonstans.

(Visited 30 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar