Jeg havde ikke troet at jeg en dag igen skulle se en god film af Bille August – men Stille hjerte er faktisk særdeles vellykket. Den sidste film, jeg har set før den, var Interstellar, og på en måde skulle man vel tro at de to film ikke kan være længere fra hinanden. Men i begge film er det reelt det samme eviggyldige tema, der bliver centralt, nemlig forholdet mellem forældre og børn.
Stille hjerte er den enkle historie om et ældre ægtepar, hvor Esther er så hårdt ramt af ALS at hun vil se den nærmeste familie og sin nære veninde en sidste gang i en weekend og derefter med mandens hjælp (Poul er pensioneret læge) dø ved at tage sovemedicin. Esther og Poul har to døtre, der har et kompliceret forhold (faktisk er det en slags magtforhold) til hinanden og egentlig også til forældrene.