Kvalitet i høring?

nok

Jeg må lære at læse de lange rapporter, der kommer om de videregående uddannelser. Det får jeg bestemt ikke altid gjort. Så er det godt at andre får gjort det. For et par uger siden kom der en lang rapport fra det såkaldte Kvalitetsudvalg. Det er ikke, som man måske kunne forledes til at tro, et udvalg der er af særligt høj kvalitet, men derimod et udvalg der skal kulegrave og komme med forslag til forbedring af kvaliteten af de videregående uddannelser i Danmark. (I vore dages New Public Management tror man typisk på at dette sker gennem, en kombination af nedskæringer, centralisering og detailregulering.)

I dagbladet Information er der i dag en lang artikel om en af de anbefalinger, der hidtil ikke har været så meget fokus på, nemlig hvem der har ansvaret for de enkelte uddannelser. Hidtil har det været studienævnene. Efter universitetsloven af 2003 er studienævnene det eneste sted i universitetsverdenen, hvor der stadig har været en nogenlunde demokratisk kontrol på lokalt niveau. Men også dette ser nu ud til at skulle være fortid. På mit universitet har man allerede nu en speciel konstruktion med såkaldte “skoler”, der svæver over studienævnene – disse “skoler” er gjort mulige alene af universitetslovenes brug af betegnelserne studieleder og studienævnsformand, der ikke nødvendigvis behøver at betegne den samme ansvarspost!

Rapporten fra Kvalitetsudvalget udkom den 24. november. Her er hvad udvalget konkluderer om studienævnenes rolle:

Udvalget finder det afgørende, at ansvaret for en uddannelses
kvalitet og relevans placeres entydigt på alle ledelsesniveauer inden for institutionen, og at ansvar og beføjelser følges ad.

Derfor anbefaler udvalget, at bestyrelsen og rektor ved fastlæggelse af institutionens organisation sikrer, at den leder – typisk studieleder, uddannelsesleder eller uddannelsesdekan – der er ansvarlig for en uddannelse, får det fulde ansvar for uddannelsens indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse, og de nødvendige beføjelser til at løfte opgaven. Bl.a. er det afgørende, at den pågældende leder kan disponere over de økonomiske ressourcer, der medgår til uddannelsen, og reelt har beføjelser til at sikre, at uddannelsen har adgang til de bedst mulige underviserkompetencer og undervisningsformer.

I forlængelse heraf anbefaler udvalget en ændring i universitetsloven, så den pågældende leder af uddannelsen efter uddelegeret kompetence får det formelle ledelsesansvar for sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans, og at denne leder varetager dette ansvar efter rådgivning og inddragelse af studienævnet. Det er udvalgets vurdering, at studienævnets reelle indflydelse herved øges gennem direkte rådgivning af den leder, der har beføjelser til at gennemføre ændringer i uddannelsen og fx følge op på utilfredsstillende evalueringer af undervisningen.

Jeg vil ikke lægge skjul på at disse anbefalinger, uskyldige som de måske ser ud for udenforstående, giver mig stor grund til bekymring. Studienævnene bliver nu også reduceret til organer uden egentlig magt – et kardinalpunkt i universitetsloven af 2003 var at de kollegiale organer nu skulle være udvalg, der kunne høres, men ikke havde nogen muligheder for at træffe væsentlige beslutninger. Det er barokt, at Kvalitetsudvalget mener at studienævnenes reelle indflydelse vil blive øget ved at al beslutningsmulighed samles hos en leder, der kan vælge ikke at lytte. Jeg sidder ud over Studienævn for datalogi også i Akademisk Råd, hvor der altid kun har været høringsmulighed. Her er det bestemt ikke mit indtryk, at dette har øget vores indflydelse i forhold til gamle dages fakultetsråd – tværtimod.

(Visited 36 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar