Tidsrejsen

tidsrejsen

Med Tidsrejsen er det igen lykkedes DR at lave en julekalender, som jeg har lyst til at følge med i. Når den handler om Sofie, der er 13 år og går i 7. b, og man selv har en datter på 13 år, der går i 7. b (hun hedder ikke Sofie, men det er der en klassekammerat, der gør) bliver det ekstra interessant for hele husstanden at følge med. Julen lurer i baggrunden af serien i form af juletræer og Luciaoptog og i Sofies ønske om at holde jul med far og mor, der er blevet skilt. Men netop i historien om skilsmissen fjerner den sig fra det pyssenyssede, og det er også godt at se en pige, der interesserer sig for naturvidenskab.

For mig er det også sjovt at se en skildring af 1984, et år der engang selv bedst var kendt som titlen på en science fiction-klassiker, men i dag fremstår som en lidt kikset fortid for mange. Jeg var 20 år og gik på Mat 3 (det var 5. semester) i december 1984 og husker mest den vinter for afslutningen på projektarbejdet, der havde været én lang underlig og opslidende diskussion.

Så kan man godt leve med at der er en del ufordøjet “videnskabelig” mumbojumbo og at Sofie kalder natriumbikarbonat (alias natron) for sodiumbikarbonat – manuskriptforfatterne har tydeligvis haft fat i en engelsksproget kilde til viden om desinfektion af sår. Selve ideen om tidsrejser er selvfølgelig interessant i sig selv – den kan vel forklares ved mangeverdens-teorien, men den slags skal man nok ikke dvæle for meget ved.

Manuskriptet er godt og mundret og der er godt skuespil også fra børnene; jeg kan se at Bo Hr. Hansen har været inde over noget af det. Min eneste lille anke er måske at jeg ikke tidligere har set et børneprogram, hvor der bliver bandet så meget. Og ja, jeg bander selv af og til og ved af egen erfaring at børn på den alder nogle gange taler sådan, men alligevel – det skurrer lidt i ørene.

(Visited 276 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar