Et lille problem med retsplejeloven

Foto: Linda Kastrup, B.T.
Foto: Linda Kastrup, B.T.

Der har været en masse debat om sagen om den marokkanskfødte Sam Mansour, der blev dømt for at opfordre til terrorisme. Under sagen udtalte flere folketingspolitikere (Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen og Peter Skaarup, Venstres Inger Støjberg og Karsten Lauritzen og Socialdemokraternes Trine Bramsen) sig om sagen, og Mansours forsvarsadvokat har siden anmeldt dem til politiet med henvisning til Retsplejeloven og specielt om at de som lovgivende politikere har forsøgt at påvirke den dømmende magt.

Kapitel 92 i Retsplejeloven handler helt specifikt om offentlig omtale af retssager. Paragraf 1017 siger dette:

§ 1017. Offentlig gengivelse af retsforhandlinger skal være objektiv og loyal.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som i tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætlig eller ved grov uagtsomhed:

1) giver væsentlig urigtig meddelelse om en straffesag, der endnu ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet,

2) lægger hindringer i vejen for sagens oplysning eller

3) så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse.

Mange jurister har kritiseret politikernes udtalelser netop af disse årsager. Lars Bo Langsted, der er professor i jura på AAU, udtaler således at

Politikerne har ikke forstået grundlovens ånd og nerve.

Også retspræsident Torben Goldin fra Retten på Frederiksberg har kritiseret politikerne for at udtale sig, igen med henvisning til §1017.

Jeg har ingen sympati for Sam Mansours holdninger eller gerninger overhovedet, men sagen er vigtig i retspolitisk sammenhæng præcis fordi ledende politikere udtaler sig om sagen mens sagen står på.

Nogle taler her om ytringsfrihed, men for mig at se bør folketingsmedlemmer også i denne sammenhæng tænke meget nøje over hvordan og hvornår de bør udtale sig, netop fordi de har så stor indflydelse som de har. Det er netop derfor, Retsplejeloven ser ud som den gør.

Et perspektiv, der ikke rigtig har været nævnt her, og som min svigerfar mindede mig om, er forholdet mellem politikere og lægdommere, her specielt domsmænd. Jeg har nemlig grund til at tro dommerne kan se ud over diskussioner i Folketinget, mens lægdommere kan blive fanget i en loyalitetskonflikt. Dette hænger sammen med hvordan domsmænd bliver udpeget.

Principielt kan enhver dansk statsborger mellem 18 og 65 blive domsmand, og domsmænd vælges fra såkaldte grundlister, der administreres på kommunalt niveau. Men i mange kommuner har de politiske partier en stor finger med i spillet hvad angår grundlisterne. I Aalborg kommune er det således de politiske partier i byrådet, der fremsætter forslag om et antal personer til grundlisten. Antallet skal svare til partiernes forholdsmæssige størrelse i byrådet. Hovedparten af domsmænd kommer derfor fra politiske partier. Det er her, der potentielt kan være et problem. Er en domsmand nemlig medlem af et politisk parti, kan man meget nemt forestille sig en potentiel loyalitetskonflikt, hvis ledende medlemmer af samme parti som domsmanden tilhører, udtaler sig offentligt om den pågældende sag.

(Visited 74 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar