Effektive forhørsteknikker

waterboard
Waterboarding-redskab på Tuol Sleng Genocide Museum i Cambodia.

Det var i denne måned, USA omsider tog fat på opgøret med det regime af tortur som CIA fik lov til at indføre som del af den såkaldte “krig mod terror”. Nogle fra CIA har siden da hævdet at torturen faktisk virkede. Sådanne udtalelser er del af det ubehagelige “pragmatiske” forsvar for tortur, man stadig kan opleve.

Jeg har nu læst om en britisk-australsk undersøgelse, hvor der er blevet genemført en kombination af en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews (dvs. åbne interviews med udgangspunkt i på forhånd givne spørgsmål) med både forhørsledere og personer, der tidligere er blevet udsat for forhør. Der var ikke tale om personer, der havde været involveret i samme forhør. Nogle af dem, der var blevet forhørt, havde været udsat for tortur.

Det interessante er at de forhørsteknikker, der er mest effektive og bedst giver anledning til meningsfuld information, er de teknikker hvor forhørslederen søger at skabe et tillidsforhold til den afhørte. Forhør, hvor der anvendes tvang af forskellig art, er kontraproduktive – forhørslederne får mindre og mindre brugbar information.

Denne undersøgelse peget på to forhold, der ikke bør komme som en overraskelse, men alligevel ofte ser ud til at gøre det: Nemlig at tortur ikke er en metode, der fører til sandheden og at tortur i virkeligheden primært har til formål at ydmyge den, der bliver tortureret.

Tænk over det, og svaret er måske ikke så mærkeligt endda: Hvem vil vi fortælle flest vigtige ting til, og hvem vil vi helst samarbejde med? Et menneske, vi har tillid til, eller et menneske, vi ikke har tillid til?

(Visited 329 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar