Schopenhauer og Tidsrejsen

tidsrejsen

Alt jeg vil er kun at finde ro og skabe fred
Gennem tid og sted
Minderne de ta’r mig med
Prøver på at finde fred
i tidsrejsen

Så har det været vintersolhverv, og dagens længde er allerede tiltaget med 1 minut. Nu er der håb om lysere tider. Vi håber på at næste år bliver et godt år. Måske er det godt. Eller måske er håbet bare overvurderet? Information har en lang og spændende artikel om håbet. Nogle gange er håbet vores brændstof, andre gange er det sukker i benzintanken. I Tidsrejsen fandt Sofie kun ro og fred, da hun opgav håbet om at hendes forældre en dag ville finde sammen igen og opgav sine anstrengelser for at lave om på fortiden. I stedet fik hun en masse andet.

I går aftes var en af de julegaver, jeg fik, den nyeste danske oversættelse af Verden som vilje og forestilling af Arthur Schopenhauer. Tak til min hustru for den!  Den er en på mere end én måde tung sag, som jeg glæder mig til at komme i gang med at læse. Men den kræver lidt tilløb, så i dag har jeg bladret lidt rundt i den.

Jeg har fundet et rigtig godt citat fra Verden som vilje og forestilling (fjerde bog, §58, side 473), der lige netop siger noget om håbet.

Derfor kan tilfredsstillelsen eller lykken aldrig være andet end befrielsen fra en smerte, fra en bekymring. For til smerten hører ikke kun enhver virkelig, åbenbar lidelse, men også ethvert ønske der så længe det er uopfyldt, forstyrrer vores ro, ja, selv den dræbende kedsomhed som gør tilværelsen til en byrde for os.

Umiddelbart lyder det måske negativt og livstræt. Men det er lige præcis det modsatte, Schopenhauer siger: meget af tiden lever vi på et andet tidspunkt end det faktiske. Når det sker, kan håbet desværre forhindre os i at leve der hvor vi egentlig er.

(Visited 58 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar