Italiensk for begyndere?

study

Det er den nuværende danske regerings målsætning at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020. Men hvad betyder masseuniversitetet egentlig for mulighederne for beskæftigelse?

En  undersøgelse fra Stanford foretaget af den italienske PhD-studerende Nicola Bianchi viser noget interessant. I Italien vedtog man nemlig i 1961 en lov, der gjorde det muligt for langt flere at blive optaget på universitetsuddannelser i naturvidenskab og ingeniørfag. Hidtil skulle man have gennemført det særligt studieforberedende gymnasium; nu kunne også studerende fra tekniske ungdomsuddannelser få adgang til universitetsuddannelser. Inden for de første 8 år blev antallet af studerende øget med 216 procent. Der kom langt flere studerende ind i systemet, men tilførelsen af resurser stod ikke mål med det,

Nicola Bianchi havde adgang til karakteroplysninger fra  27.236 studerende fra Milano i perioden fra 1958 til 1968, og havde også adgang til oplysninger om de samme menneskers indkomstforhold i 2005, hvor de måtte formodes at være på højden af deres karriere.

Det umiddelbart overraskende er at middelindkomsten hos dem, der havde fået en universitetsgrad, faktisk ikke var signifikant højere end den var for dem, der ikke havde en universitetsgrad. Dette i sig selv er interessant. Men Nicola Bianchi undersøgte også mulige forklaringer. Hans forklaringer er at

  • det øgede udbud af kvalificeret arbejdskraft gjorde universitetskandidaterne mindre attraktive
  • den større variation i studentermassen (studerende fra de tekniske ungdomsuddannelser havde et lavere niveau i matematik og fysik) gik ud over læringen
  • holdene på universitetsuddannelserne var større, og også dét gik ud over læringen