Var det Ham, der skabte verden?

Her er en over to timer lang debat, der fandt sted sidste år (dvs. i 2014) på det såkaldte Museum of Creation Science mellem den amerikanske videnskabsjournalist og forfatter Bill Nye og den australske kreationist Ken Ham. Alle ved forhåbentlig hvor jeg står i denne underlige, frustrerende debat mellem naturvidenskab og religiøs fundamentalisme. Den er frustrerende fordi vi her ser endnu et eksempel på pseudovidenskab; pseudovidenskab er meget værre end andre former for uvidenskabelighed, for i pseudovidenskab er uvidenskabeligheden sat i en slags system og er styret af selvbestaltede autoriteter.

Det interessante er hvordan kreationister også i denne debat forsøger at fremstille sig selv som modige forkæmpere for et synspunkt, der bliver undertrykt af en dominerende elite. Og samtidig forsøger man selv at appellere til autoriteter: den-og-den forsker er faktisk kreationist. (Det er så bemærkelsesværdigt at ingen af de kreationistiske forskere har opnået deres forskningsresultater på baggrund af deres kreationistiske overbevisning!) Begge strategier, nemlig kampen mod eliten og appellen til “sande autoriteter” er kendetegnende for mange forskellige former for populisme.

Jeg spekulerer på om nogen kreationister skiftede holdning ved at overvære debatten, og min formodning er at det nok ikke skete. Forhåbentlig var debatten for nogle af dem et skub i den rigtige retning.

Samme dag som jeg så debatten mellem Nye og Ham opdagede jeg ved et tilfæde en artikel om Bill Hardin, der er zoolog ved University of Wisconsin. Han kalder sig selv for “evolutionær kreationist” — en underlig betegnelse, om nogen. Men hans udgangspunkt er at naturvidenskaben har ret og at dens resultater er udtryk for “Guds vilje”, ikke det omvendte, at “Guds vilje” (dvs. hellige skrifter) skal fortælle hvad naturvidenskaben må sige. Bill Hardin arbejder på at få de kristne i USA til at acceptere naturvidenskab. Gad vide hvad Ken Ham ville sige til dét?