Endnu en tur i skoven

En projektgruppe fra 1978. Mon de lavede de samme slags fejl? Det vil jeg gætte på.
En projektgruppe fra Aalborg Universitet fra 1978. Mon de lavede de samme slags fejl? Det vil jeg gætte på.

Igen i år har jeg været censor ved projekteksamen på 1. semester. Mange projekteksamener viser at der er bestemte uvaner, som mange studerende kommer med. Det interessante er at alle de mindre heldige omstændigheder, man som censor kan pege på, er nogle, jeg har set rigtig mange gange før som vejleder og som intern censor. De fleste fejldispositioner (jeg tør ikke kalde dem for “fejl”) skyldes en  P1-proces, der ikke er forløbet godt. Her er nogle af dem:

  • En problemformulering, der er upræcis og ikke følger af problemanalysen
  • En konklusion, der ikke svarer på om problemformuleringen er blevet besvaret
  • Et metodeafsnit der ikke beskriver problemløsningsmetoden, men gentager hvad der er sket i løbet af problemanalysen
  • Kapitler, der er 1-2 sider lange og har intetsigende overskrifter
  • Centrale begreber, der aldrig bliver introduceret
  • Umotiverede ordlister
  • Samarbejdsaftaler, der fokuserer alene på sanktioner

Nogle gange skulle man tro at de studerende aftalte deres  fejldispositioner ude i en skov, så meget har de fælles. Det er som om der er bestemte typer af fejldispositioner, der ligger lige for, og bestemte gode strategier, urutinerede studerende til gengæld slet ikke opdager. Den vigtigste strategi af alle er at alle i gruppen skal læse hinandens arbejdsblade igennem med jævne mellemrum og diskutere dem i fællesskab. Hver gang jeg ser nye årgange af studerende, bliver de nødt til at erkende vigtigheden af netop dette. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvorfor det så godt som altid er de samme steder, hvor de studerende går galt i byen.

(Visited 88 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar