Datalogi – den forkerte videnskab

ComputerScience

I går skrev jeg om Edge.org, der har indsamlet en lang række forskere og forfatteres bud på hvilke begreber, videnskaben bør kassere. Det er fascinerende læsning på godt og ondt.

Den amerikanske fysiker Neil Gershenfelds bud på et begreb, vi bør opgive, er – computer science, af danske journalister kaldet “computervidenskab” og af mig og mange andre kaldet datalogi.

Datalogi er nemlig ifølge ham en underlig videnskab, der implicit ignorerer og endda eksplicit går imod de principper, der gælder i naturvidenskab i øvrigt.

In nature, everything happens everywhere all the time. While an industry has developed devices for computation, a much smaller community has studied the physics of computation. Outside of what is traditionally considered to be computer science, they’ve developed quantum computers that use entanglement and superposition, microfluidic logic that transports material as well as information, analog logic that solves digital problems with continuous device degrees of freedom, and digital fabrication to code construction of programmable materials. Most importantly, programming models are emerging that represent and respect physical resources, rather than viewing them as a can to be kicked to someone else to worry about. It’s turning out that this is easier rather than harder to do, because it avoids all of the issues of converting from an unphysical to a physical world.

Jeg håber ikke at Neil G. skal være den kommende leder af det institut, hvor jeg er ansat. Så bliver det nok lukket. Spøg til side: Hvis jeg skal sige noget mere seriøst til alle mandens kvababbelser, er det vel at han i sidste ende befinder sig i en fysik-centreret forståelse af hvad beregning er. Specielt omtaler han Turings og von Neumanns arbejde som “useful hacks”.

Jeg vil selv mene at problemet med Gershenfelds holdning faktisk ligger netop i hans insisteren på betegnelsen computer science  – det kommer til at se ud som om datalogiens genstandsområde er computeren. Men det er jo netop ikke tilfældet. At kalde datalogi for “computervidenskab” svarer egentlig til at kalde biologi for “hamster- og solsikkevidenskab”.

De eksisterende modeller for beregnelighed, der er dukket op i datalogi, når langt ud over hvad Turing-maskinerne har at tilbyde. Blandt andet de seneste 25 års arbejde med modeller for parallelle beregninger – her specielt pi-kalkylen og den generelle teori for bigrafer, der skyldes Robin Milner og hans samarbejdspartmere – slipper i høj grad forbindelsen til de fysiske begræsninger. Det er også interessant at bemærke at der er så fine korrespondancer mellem intuitionistisk logik og typet lambda-kalkyle og mellem forskellige beregningsmodeller. Inden for de seneste år har vi set resultater, der viser sammenhænge mellem lineær logik og sessionstyper. Alle disse dybe matematiske resultater gør beregningsmodellerne til mere end bare “useful hacks”.

Neil Gershenfeld  forholder sig heller ikke til at der findes også beregnings-centrerede modeller af fysiske fænomener – tilbage i 2002 skrev Gershenfelds MIT-kollega Seth Lloyd på Edge.org om det, han kaldte for the computational universe. Min egen fornemmelse er at begge forståelser kan fange noget, men at de begge er reduktionistiske: De fænomener, vi observerer, er “i virkeligheden” bare fysik eller bare datalogi. Jeg ved ikke hvad Neil Gershenfeld synes om matematik, men jeg kan umiddelbart forestille mig at han (som en del andre ikke-matematikere inden for naturvidenskab og teknik) synes at det først og fremmest har berettigelse som et nødvendigt redskabsfag, der bliver skabt af fysikkens behov for modeldannelser.

Reduktionisme er nem og behagelig (og nogle gange nødvendig), men jeg vil passe på med at bruge den som udgangspunkt for en kritik som den, Neil Gershenfeld leverer.

 

(Visited 62 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar