Peripeti

signesmarker

Da jeg gik i gymnasiet, lærte jeg om begrebet peripeti – det er græsk og Den Store Danske definerer det som

peripeti, pludseligt omslag i skæbnen. Aristoteles’ betegnelse for det afgørende vendepunkt i et drama.

Min dansklærer sagde at man i nogle fortællinger kunne finde peripetien i dramaet præcis midt i teksten, nogle gange ned til den midterste linje. Siden da har jeg af og til prøvet at se efter om det faktisk gælder i film, tv-serier og romaner – nogle gange er det tæt på at være tilfældet (f.eks. er det tilfældet i Interstellar), andre gange er det mere uldent hvornår vendepunktet indtræffer.

Aftenens afsnit af Arvingerne er det midterste, og formodentlig var det netop denne gang at vi så peripetien i sæson 2. Og det håber jeg da faktisk også.

Jeg kunne egentlig godt lide 1864, men når jeg ser Arvingerne, bliver jeg mindet om dyderne i en “rigtig” tv-serie og her specielt betydningen af en cliff-hanger, af at serien skal have en indre logik og af at personerne skal udvikle sig gennem fortællingen. Det ville ikke f.eks. virke hvis de alle blev ved med at kæmpe om arven (det brugte de første sæson på) eller hvis Frederik pludselig begyndte at spille guitar (den slags gør en ægte knudemand ikke). Til gengæld er det fuldstændig oplagt at pothovedet Thomas først tilstår over for Emil at han har siddet i fængsel i Indien og siden bliver grebet i at have plantet euforiserende hamp på Signes marker. I 1864 var der ingen store cliff-hangere og personerne udviklede sig (med få undtagelser) mest ved at de blev ældre eller døde. På denne måde var 1864 tættere på at være en lang spillefilm.

Min kone gjorde mig opmærksom på at man sjældent har set så mange drikke så meget alkohol i en dansk tv-serie som i Arvingerne – men det er egentlig også længe siden, jeg har set så mange referencer til forskellige inkarnationer af hamp som her. Under alle omstændigheder er seriens store styrke, at personerne er ekstremt troværdige og er nogen, man godt kunne kende (eller i nogle tilfælde nok helst ikke ville kende) i virkeligheden.