SYRIZA

syriza

Hvis man har læst tidligere indlæg fra mig, ved man forhåbentlig at jeg bestemt ikke er tilhænger af den nyliberalistiske tilgang til håndtering af økonomiske kriser – den vej, der går gennem nedskæringer, der først og fremmest rammer almindelige borgere. Det er kun meget sjældent de rige og magtfulde, der holder for, når krisen bliver hverdag. Jeg vil ikke lægge skjul på at det i mere end én forstand er befriende at der nu er et land, der siger nej til denne dagsorden. Og det kan ikke undre at det netop er Grækenland. Siden krisen slog igennem, har landet været præget af stærkt stigende fattigdom – fattigdommen blandt børn er fordoblet, det sociale sikkerhedsnet er væk, halvdelen af de unge er arbejdsløse – og fremkomsten af et uhyggeligt stærkt nazistisk parti, der har kunnet fare næsten uhindret frem. På mange måder giver dette mindelser om 1930’erne.

Jeg håber på det bedste, men jeg er samtidig klar over at Syrizas sejr måske svarer til at det eneste ikke-søsyge besætningsmedlem bliver udnævnt til kaptajn på et skib i orkan. Jeg ved også at Syriza kommer til at indgå kompromisser og derfor uundgåeligt vil komme til at skuffe nogen – et kompromis har man allerede indgået ved at danne en koalitionsregering med et lille højreorienteret parti.

(Visited 41 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar