Historien slutter med mig – lige nu!

calvin-on-end-of-history

I 2013 bad de tre amerikanske psykologer Jordi Quoidbach, Daniel T. Gilbert og Timothy D. Wilson i alt 7519  voksne forsøgspersoner udfylde en personlighedstest. De bad dem udfylde testen hele tre gange: Første gang som de ville svare nu. Anden gang som de mente at de ville have svaret for 10 år siden. Tredje gang som de mente at de ville svare om 10 år. En sammenligning med en anden gruppe forsøgspersoner, som man havde testet to gange, nemlig i 1995-1996 og igen i 2004-2006, afslørede at den faktiske ændring i personlighed  stemte godt overens med de ændringer, de 7519 forsøgspersoner vurderede at have oplevet inden for de seneste 10 år. Til gengæld undervurderede de 7519 forsøgspersoner ændringerne i deres personlighed når det gjaldt fremtiden. Kort sagt: der var en tydelig tendens til at forsøgspersonerne mente at de havde ændret sig meget indtil nu men at de ikke ville ændre sig meget i de kommende 10 år.

Dette tyder på at vi som mennesker fejlagtigt tror at det menneske, vi vil være senere i livet, vil have det samme sind som det menneske, vi er nu. Denne illusion kalder de tre psykologer for en end of history-illusion. Det minder da også forbløffende meget om den påstand, Francis Fukuyama fremsatte i 1989, da Berlinmuren faldt, nemlig at nu var historien slut. Den vestlige produktionsmåde og det vestlige politiske system havde vundet! Mange år senere trak Fukuyama som bekendt den påstand tilbage.

Hvorfor havner man i den fælde at tro at man selv udgør historiens kulmination? Der er formodentlig to grunde. Den ene er selvtilfredshed (hvis man ellers er tilfreds med sig selv!) og en uvilje til at tro at man en dag vil ændre sindelag. Den anden er at det ganske enkelt er svært at spå om hvordan man vil være om 10 år; så er det mest oplagte at regne med at alt til den tid vil være næsten som det plejer.

(Visited 31 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar