En budbringer i Aarhus

(null)

(null)

Sidste års store musikalske opdagelse for mig var Hiss Golden Messenger, et amerikansk ensemble fra North Carolina. Reelt er dette band centreret om Mike “M.C.” Taylor og hans på én gang passionerede og i sig selv hvilende sangskrivning, der trækker på det bedste af de seneste 40 års traditioner inden for country, folk og rock. I 2014 blev jeg først opmærksom på Bad Debt, der oprindelig var Taylors gamle demoindspilninger optaget alene hjemme med akustisk guitar og en baby, der helst ikke måtte vækkes. Dette album blev oprindelig udsendt inden bandet var en realitet men blev altså genudgivet i udvidet form sidste år. I de simple ind-til-benet-fremførelser af de i ordets bedste forstand tidløse sange aner man tydeligt slægtskabet med Gillian Welch og Uncle Tupelo, men også med Springsteens legendariske Nebraska. Siden fik jeg fat i Haw, der er fra 2012 og helt anderledes – dette er en bandplade, hvor nogle af sangene fra Bad Debt da også dukker op igen i helt anderledes (og varmere, synes jeg) arrangementer. Og i 2014 kom så endnu et album, endnu en bandplade, nemlig Lateness Of Dancers. Dét album var så klart et af de albums, jeg har hørt allermest og holdt suverænt mest af i 2013.

I aften har jeg så været på lynvisit i Aarhus for at opleve Hiss Golden Messenger. Tidligere har M.C. Taylor optrådt i København under dette navn som kun sig selv bevæbnet udelukkende med en akustisk guitar. Men denne gang havde han bandet med – og hvilket tæt sammenspillet band det dog er! Desværre var der ikke så mange der havde fundet vej til koncerten, som man kunne have ønsket sig. Underligt at et musiknavn der hjemme i USA kan optræde i landsdækkende tv hos David Letterman m.fl. ikke kan samle mere end 40-50 mennesker herhjemme.

Der kom sange fra hele bagkataloget og en sang, vi ikke kendte. Mike Taylor kunne bagefter fortælle at den såmænd var af – Katy Perry!

Det var en god koncert der meget gerne måtte have været længere. Ekstranummeret var “Drum” der både er på både Bad Debt og Lateness Of Dancers – fremført af Mike Taylor på akustisk guitar nede i salen, mens publikum stod rundt om og sang med – en uventet sidegevinst ved at der ikke var så mange mødt op. Trommeslageren lavede en solo undervejs på en af de olietønder, Atlas bruger som bord. Og så sang alle videre. En stemningsfuld afslutning på en fin koncert.

Jeg fik en lille snak med Mike Taylor bagefter. Han kunne fortælle at koncerten i København i morgen er den sidste inden bandet vender tilbage til USA. Jeg undskyldte for det dårlige fremmøde, men det gjorde ikke noget, sagde han. Bandet skulle nok komme til Danmark igen en anden gang, lovede han.

Opvarmningen til Hiss Golden Messenger var forresten bandets egen guitarist Phil Cook, der bestemt også kan selv. Han fortjener bestemt også at blive bemærket for sin velspillede og udtryksfulde musik der rummer country, folk, gospel, blues og hvad det nu ellers hedder – egentlig er det vel det samme? Helt nede på jorden og samtidig højt deroppe.

Inden koncerten nåede jeg at slå et smut inden om Mikuna, den veganske café. Portionerne er store og prisbillige og maden er overordentlig velsmagende. Også anbefalet til alle jer, der ikke er planteædere.

Også spillestedet Atlas fortjener positiv omtale – de har East India Pale Ale fra Brooklyn Brewery på fad (og så har de to ligegyldige øl fra Tuborg, men pyt med det – dem behøver man jo ikke at købe).

(Visited 42 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “En budbringer i Aarhus”

Skriv et svar