Kærlighedens hær og de 20 millioner døde

Seglet, som Taiping-oprørerne anvendte.
Seglet, som Taiping-oprørerne anvendte.

Der er en masse amerikanske film, tv-serier og bøger om borgerkrigen i USA. For nylig så vi Ole Bornedals tv-serie 1864 om den samtidige væbnede konflikt, der vel balancerede et sted mellem at være en borgerkrig og en krig mellem lande. Men samtidig var der borgerkrig i Kina; den fandt sted fra 1851 til 1864. Det er pinligt for mig at skulle indrømme at jeg ikke før nu har vidst hvor voldsom en borgerkrig, der var tale om. Den får unægtelig de samtidige krige i USA og Danmark til at blegne. Formodentlig var det 20 millioner mennesker, der mistede livet i den væbnede konflikt i Kina, som ofte omtales som Taiping-oprøret. Kun 2. verdenskrig har i så fald kostet flere mennesker livet.

Kina havde været præget af naturkatastrofer og konsekvenserne af den såkaldte Første Opiumskrig, der fandt sted fra 1839 til 1842. Især i det sydlige Kina var der stor utilfredshed med kejserdømmet. Taiping-oprøret blev startet og ledet af Hong Xiuquan og var inspireret af hans særlige form for kristendom; Hong udråbte sig selv til at være lillebror til Jesus og udvalgt af Gud til at frelse landet fra Qing-dynastiet. Målet var at oprette Taiping Tianguo, den store freds himmelske rige og Hongs hær kaldte sig Kærlighedens hær. Der var på mange måder tale om en slags utopisk socialisme; godsejernes kontrol over jorden skulle bekæmpes. Derudover tiltrak oprørsbevægelsen ikke helt få medlemmer fra Kinas mange etniske mindretal.

“Kærlighedens hær” udråbte sit eget religiøst funderede styre, hvor de kom frem. Kvinder var her på nogle områder ligestillede med mænd – flerkoneri og indsnøring af kvinders fødder blev forbudt, og en del af soldaterne var kvinder. I 1853 indtog “Kærlighedens hær” Nanjing, som man udråbte til hovedstad. I 1860 angreb oprørerne Shanghai, og kejserdømmet søgte hjælp hos udlandet. I 1864 var Taiping-oprøret og “Den store freds himmelske rige” nedkæmpet.

Der er mange store konflikter, der helt uden brug af avanceret teknologi har kostet millioner af mennesker livet og har været baseret på forskellige slags religiøs fanatisme og på idé-konflikter som vi fejlagtigt opfatter som nogen, der hører nutiden til. Mange af krigene har fundet sted i Asien og især har Kina været skueplads for mange af dem.

Nogle ville nu være fristede til at konkludere at alle disse tragedier fra verdenshistorien viser at verden er ond og at der ikke er noget at gøre. Det er da også næppe noget tilfælde at det kinesiske regime slår så hårdt ned på bl.a. Falun Gong, som tilfældet er. Men for mig at se viser den kinesiske borgerkrig i 1800-tallet snarere at det er mange af de samme mekanismer i samfundet, der stadig er årsag til konflikter. Taiping-oprørets moderne modstykke er de nuværende bevægelser i Mellemøsten og Nordafrika, der kombinerer en religiøs fanatisme med en idé om at ville bygge et nyt “himmelsk rige” og en slags social dimension (hvor underlig og forkvaklet den så end er), og tilsvarende er det igen de svage regimers alliancer med stormagter uden for regionen, der er modsvaret.

Solbrud

Jeg sluttede fredagen med en koncert med det københavnske band Solbrud; de havde det århusianske band Sunken som opvarmning.

Solbrud spiller black metal med danske tekster. Black metal er formodentlig den mindst kropslige form for rockmusik, der findes. Der var et tidspunkt over halvvejs gennem Solbruds sæt, hvor nogle fyre i publikum kortvarigt forsøgte sig med slamdance. Men ellers stod alle ret op og ned og nikkede i bedste fald i takt til musikken. (Lidt forelæsningsagtigt på sin vis.) Black metal swinger ikke overhovedet. Slet ikke. Der er mere groove i et andet københavnerband, nemlig Iceage, end der er over Solbrud, og det siger ikke så lidt. Dette er ikke nogen kritik af black metal – sådan er genrekonventionerne.

Det fascinerende ved Solbruds musik er at numrene er lange forløb, hvor der er tid og plads til dynamik og indslag af uforvrænget guitar med antydning af melodi, men også lange plateauer, hvor musikken på én og samme tid kværner løs og samtidig står helt stille på samme akkord med trommeslagerens hurtige dobbeltpedalspil som fundament. På denne måde er der et slægtskab mellem bands som Solbrud og gamle shoegazer-navne som My Bloody Valentine, omend med en noget mindre blodfattig vokal. Det er i disse næsten ambient-lignende passager, Solbrud kan noget helt særligt. Deres tekster er også interessante, men kan jeg forstå hvad der bliver brølet/growlet? Jeg må desværre indrømme at svaret er nej.

Her er nogle linjer af teksten til nummeret Afbed, forfattet på et vel nærmest 1700-tals-agtigt dansk:

Lad os blotte eder ved plyndring – modtag døden, som liden gerning er gjort
Ej flere løfter om opgang – må din tunge visne, din mund skal for evigt tie
Lad ej magten gives efter ved miskundhed, for de svigende ord, er hule som eders sjæl
Lad et hvert anspil om afbed synke til grund – som eders krop sent nok skal møde

Det er desværre ikke så tit jeg får sat mine ben på 1000fryd efterhånden, og når jeg gør det, er der sjældent kendte ansigter. Men denne aften var en undtagelse, og jeg mødte hele to dataloger, der efter en tid med akademisk karriere var undsluppet AAU og nu havde det godt. Den ene var endda lige blevet far. Et kort overblik tænkte jeg at jeg nok var den eneste, der havde været til både Per Clausens reception om eftermiddagen  og til denne koncert. Men nej! Ole Wolf var der og lovede mig i et svagt øjeblik sidste eksemplar af sin hjemmebryggede Per Clausen-hyldestøl. Og nede bagved stod yderligere en håndfuld overlevende fra fødselsdagsreceptionen, heriblandt – Per Clausen selv.