Kærlighedens hær og de 20 millioner døde

Seglet, som Taiping-oprørerne anvendte.
Seglet, som Taiping-oprørerne anvendte.

Der er en masse amerikanske film, tv-serier og bøger om borgerkrigen i USA. For nylig så vi Ole Bornedals tv-serie 1864 om den samtidige væbnede konflikt, der vel balancerede et sted mellem at være en borgerkrig og en krig mellem lande. Men samtidig var der borgerkrig i Kina; den fandt sted fra 1851 til 1864. Det er pinligt for mig at skulle indrømme at jeg ikke før nu har vidst hvor voldsom en borgerkrig, der var tale om. Den får unægtelig de samtidige krige i USA og Danmark til at blegne. Formodentlig var det 20 millioner mennesker, der mistede livet i den væbnede konflikt i Kina, som ofte omtales som Taiping-oprøret. Kun 2. verdenskrig har i så fald kostet flere mennesker livet.

Kina havde været præget af naturkatastrofer og konsekvenserne af den såkaldte Første Opiumskrig, der fandt sted fra 1839 til 1842. Især i det sydlige Kina var der stor utilfredshed med kejserdømmet. Taiping-oprøret blev startet og ledet af Hong Xiuquan og var inspireret af hans særlige form for kristendom; Hong udråbte sig selv til at være lillebror til Jesus og udvalgt af Gud til at frelse landet fra Qing-dynastiet. Målet var at oprette Taiping Tianguo, den store freds himmelske rige og Hongs hær kaldte sig Kærlighedens hær. Der var på mange måder tale om en slags utopisk socialisme; godsejernes kontrol over jorden skulle bekæmpes. Derudover tiltrak oprørsbevægelsen ikke helt få medlemmer fra Kinas mange etniske mindretal.

“Kærlighedens hær” udråbte sit eget religiøst funderede styre, hvor de kom frem. Kvinder var her på nogle områder ligestillede med mænd – flerkoneri og indsnøring af kvinders fødder blev forbudt, og en del af soldaterne var kvinder. I 1853 indtog “Kærlighedens hær” Nanjing, som man udråbte til hovedstad. I 1860 angreb oprørerne Shanghai, og kejserdømmet søgte hjælp hos udlandet. I 1864 var Taiping-oprøret og “Den store freds himmelske rige” nedkæmpet.

Der er mange store konflikter, der helt uden brug af avanceret teknologi har kostet millioner af mennesker livet og har været baseret på forskellige slags religiøs fanatisme og på idé-konflikter som vi fejlagtigt opfatter som nogen, der hører nutiden til. Mange af krigene har fundet sted i Asien og især har Kina været skueplads for mange af dem.

Nogle ville nu være fristede til at konkludere at alle disse tragedier fra verdenshistorien viser at verden er ond og at der ikke er noget at gøre. Det er da også næppe noget tilfælde at det kinesiske regime slår så hårdt ned på bl.a. Falun Gong, som tilfældet er. Men for mig at se viser den kinesiske borgerkrig i 1800-tallet snarere at det er mange af de samme mekanismer i samfundet, der stadig er årsag til konflikter. Taiping-oprørets moderne modstykke er de nuværende bevægelser i Mellemøsten og Nordafrika, der kombinerer en religiøs fanatisme med en idé om at ville bygge et nyt “himmelsk rige” og en slags social dimension (hvor underlig og forkvaklet den så end er), og tilsvarende er det igen de svage regimers alliancer med stormagter uden for regionen, der er modsvaret.

(Visited 47 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar