Solbrud

Jeg sluttede fredagen med en koncert med det københavnske band Solbrud; de havde det århusianske band Sunken som opvarmning.

Solbrud spiller black metal med danske tekster. Black metal er formodentlig den mindst kropslige form for rockmusik, der findes. Der var et tidspunkt over halvvejs gennem Solbruds sæt, hvor nogle fyre i publikum kortvarigt forsøgte sig med slamdance. Men ellers stod alle ret op og ned og nikkede i bedste fald i takt til musikken. (Lidt forelæsningsagtigt på sin vis.) Black metal swinger ikke overhovedet. Slet ikke. Der er mere groove i et andet københavnerband, nemlig Iceage, end der er over Solbrud, og det siger ikke så lidt. Dette er ikke nogen kritik af black metal – sådan er genrekonventionerne.

Det fascinerende ved Solbruds musik er at numrene er lange forløb, hvor der er tid og plads til dynamik og indslag af uforvrænget guitar med antydning af melodi, men også lange plateauer, hvor musikken på én og samme tid kværner løs og samtidig står helt stille på samme akkord med trommeslagerens hurtige dobbeltpedalspil som fundament. På denne måde er der et slægtskab mellem bands som Solbrud og gamle shoegazer-navne som My Bloody Valentine, omend med en noget mindre blodfattig vokal. Det er i disse næsten ambient-lignende passager, Solbrud kan noget helt særligt. Deres tekster er også interessante, men kan jeg forstå hvad der bliver brølet/growlet? Jeg må desværre indrømme at svaret er nej.

Her er nogle linjer af teksten til nummeret Afbed, forfattet på et vel nærmest 1700-tals-agtigt dansk:

Lad os blotte eder ved plyndring – modtag døden, som liden gerning er gjort
Ej flere løfter om opgang – må din tunge visne, din mund skal for evigt tie
Lad ej magten gives efter ved miskundhed, for de svigende ord, er hule som eders sjæl
Lad et hvert anspil om afbed synke til grund – som eders krop sent nok skal møde

Det er desværre ikke så tit jeg får sat mine ben på 1000fryd efterhånden, og når jeg gør det, er der sjældent kendte ansigter. Men denne aften var en undtagelse, og jeg mødte hele to dataloger, der efter en tid med akademisk karriere var undsluppet AAU og nu havde det godt. Den ene var endda lige blevet far. Et kort overblik tænkte jeg at jeg nok var den eneste, der havde været til både Per Clausens reception om eftermiddagen  og til denne koncert. Men nej! Ole Wolf var der og lovede mig i et svagt øjeblik sidste eksemplar af sin hjemmebryggede Per Clausen-hyldestøl. Og nede bagved stod yderligere en håndfuld overlevende fra fødselsdagsreceptionen, heriblandt – Per Clausen selv.

(Visited 57 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar