En forsendelse fra USA

Rhiannon Giddens

I dag lå der en pakke i A3-format til mig i cykelskuret, da jeg kom hjem. Havde jeg bestilt en bog på nettet? Nej, da jeg åbnede papæsken, lå der – den cd med Rhiannon Giddens, som jeg havde bestilt for mere end en måned siden. Jeg havde købt cd’en sammen med en MP3-download af albummet, så jeg kendte sangene på Tomorrow Is My Turn godt allerede nu.

Rhiannon Giddens er egentlig sanger og violinist i Caroline Chocolate Drops, der er et amerikansk old time string band. Deres musik er et sted mellem bluegrass, folk og blues. Men dette er Giddens’ soloalbum og på det kommer hun virkelig rundt omkring, samtidig med at albummet danner en helhed et sted mellem country,  bluegrass, folk, blues og nå ja, så meget andet.  Det hele er båret smukt igennem af Rhiannon Giddens’ meget udtryksfulde og smukke vokal. Titelnummeret forekom mig allerede ved første gennemlytning at lyde som en fransk chanson, og nu kan jeg da også læse at det er en engelsksproget udgave af en sang af Charles Aznavour, som bl.a. Nina Simone har fortolket.

Alle sange på Tomorrow Is My Turn er blevet gjort kendte (og i nogle tilfælde også skrevet) af kvinder. Der er en udgave af et Dolly Parton-nummer med masser af twang, og “Shake Sugaree” er et bluegrass-agtigt nummer der minder mig om Gillian Welch. Men det siger vel mest om mig selv, thi dette nummer er faktisk en gammel sang af og med Elizabeth Cotten, der kom fra North Carolina og havde afro-amerikansk baggrund – begge dele ligesom Rhiannon Giddens.

I den store æske lå der faktisk ikke kun cd’en med Tomorrow Is My Turn, men også et signeret billede af Rhiannon Giddens (man bemærker straks at hun, sagt på nordjysk, slet ikke er grim). Det billede kunne jeg måske også have downloadet, men det ville alligevel ikke helt være det samme. Og så lyder en cd altså også af noget ekstra i forhold til lyden af MP3 o.lign. (Om Tomorrow Is My Turn også kan fås på vinyl, ved jeg ikke.)

(Visited 33 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar