Hizb-ut-Tahrir

HT-Australia

Politikere fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og SF går nu ind for at Hizb-ut-Tahrir skal forbydes. Det er fristende, for hvor det er godt nok en ekstrem og ekstremt usympatisk organisation. Den er modstander af ligestilling og af demokrati; målet er at indføre et samfund baseret på islam, eller rettere: på Hizb-ut-Tahrirs specielle ideer om hvordan et samfund skulle være baseret på denne religion. (Der er som bekendt mange muslimer, der ikke er modstandere af demokrati.) Jeg har intet pænt at sige om Hizb-ut-Tahrir, måske lige bortset fra at de faktisk er en erklæret ikke-voldelig bevægelse. Der er faktisk ikke eksempler på at Hizb-ut-Tahrir udøver vold, og det er derfor svært at finde et juridisk uangribeligt grundlag for at forbyde en ikke-voldelig bevægelse. Også i Australien giver dette anledning til grublerier.

Desværre findes Hizb-ut-Tahrir også i mange andre lande. En oplagt omgåelse af et dansk forbud vil være at de interesserede personer bliver medlem af en udenlandsk afdeling – og man ville nemt kunne forestille sig at Hizb-ut-Tahrir simpelthen overførte alt deres danske propagandamateriale til det internationale websted. Andre af de foreninger, der direkte rekrutterer terrorister, virker åbenlyst ved vold – bl.a. er det som bekendt tilfældet med al-Qaeda. Dem ville man kunne forbyde, men ville det forhindre dem i at få sympatisører? Jeg tror det desværre ikke.

For år tilbage var jeg med til at protestere mod nazisterne, da de en længere overgang rådede over et hus i Nørresundby. Men jeg vil ikke gå ind for at nazistiske organisationer som f.eks. det danske nazistparti eller deres tilstræbt “stuerene” afkom Danskernes Parti skal forbydes. Derimod kan man retsforfølge ekstremistiske grupper for konkrete brud på loven – hate speech, voldelige overfald, trusler osv. Med andre ord: Vi bør kunne fange de udemokratiske organisationer på alt det ulovlige, de reelt gør –  og derudover protestere mod dem.

Det er vigtigt ikke at gøre de ekstreme bevægelser til martyrer –  ekstremt religiøse personer har en forkærlighed netop for martyrer. I Egypten har tilhængere af Hizb-ut-Tahrir også lidt den grusomme skæbne (og det mener jeg faktisk her!) at blive fængslet alene for deres holdninger, og nogle er blevet udsat for tortur. Der er ingen grund til at give Hizb-ut-Tahrir en chance for på nogen måde at kunne sammenlige Danmark med Egypten, og ved at forbyde dem i Danmark ender man meget let med uforvarende at levere ammunition til deres kritik af frihedsrettigheder og demokrati.

Hvis man skal udstille Hizb-ut-Tahrir som de latterlige mennesker, de dybest set er, kunne man prøve at stille dem spørgsmål om konkrete politiske problemer, som “kalifatet” ikke kan løse – dagpengeperiodens længde, Femern-motorvejen, havvindmøller, normeringer i daginstitutioner, taxameterprincippet osv. Det vil være spændende at finde ud af hvad de har at sige til alle disse “kedelige” problemstillinger, der er langt mere relevante for borgernes hverdag end et eller andet “kalifat”.

(Visited 35 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar