En køn måde at programmere på

computer-girls11-388x550
En artikel fra Cosmopolitan fra 1967-

Lige for tiden prøver jeg at skrive en projektansøgning sammen med en række udenlandske kolleger. Den handler om typebaserede metoder til udvikling af bestemte slags software. Der er både nogle teoretiske overvejelser om typeteori (det er min boldgade) og noget om anvendelser (det er der andre, der er gode til). Men i opslaget står der at der skal laves en analyse af kønsspecifikke problemstillinger i forbindelse med opslaget. Her blev jeg først tavs – hvad har typeteori med kønsforskelle at gøre? Formodentlig ikke noget i sig selv, men der er noget andet at tænke over. Det havde jeg aldrig rigtig gjort, men jeg måtte se efter.

Og der er en køns-dimension. Der er forskningsresultater, der viser at kvinder og mænd bruger debugging-værktøjer forskelligt, når de programmerer.

En undersøgelse fra 2007 af kvinders og mænds programmerings-vaner foretaget af de tre amerikanske dataloger Laura Beckwith (der i dag bor i Danmark), Margaret Burnett og Susan Wiedebeck har afsløret at det handler om selvtillid. Hvis kvinder havde lav tiltro til at de kunne fuldføre en opgave (forskerne kalder dette for self-efficacy) brugte de ikke de muligheder, debugger-værktøjerne gav, og mange kvinder havde netop denne lavere tiltro til egne evner. Samtidig var kvinder mindre tilbøjelige end mænd til at tage brug af nye debugging-muligheder, som undersøgelsen stillede til rådighed – en af kvinderne fremførte at dette var fordi hun regnede med at det ville tage for lang tid at lære. Det interessante er at mænd og kvinder selvfølgelig (tør jeg godt sige) ikke udviste en signifikant forskel i hvor gode de var til at lære at bruge de nye muligheder.. Det er således vigtigt at huske at der ikke tale om dårligere begavelse hos det ene køn, men om konsekvenserne af at have lavere selvtillid. Kønsforskellene kommer fra de kønsroller, man som menneske bliver opdraget med. På et eller andet tidspunkt lærer mange kvinder desværre at tvivle mere på sig selv, mens mange mænd lærer ikke at gøre det.

En anden undersøgelse fra 2013 viser hvad kønnet har af betydning, når man programmerer parvis – kendt som pair programming. Forskerne undersøgte produktiviteten (hvor meget fejlfri kode der blev produceret) hos par, der var hhvs. mand/mand, mand/kvinde og kvinde/kvinde. Par hvor de to programmører var af hvert sit køn var dem, der klarede sig dårligst. Som resumeet nævner:

Additionally, the female participants particularly voiced gender-biased concerns about collaborating with male partners in doing the pair programming task.

Mit eget gæt er at de mandlige programmører i de blandede par havde en tendens til at strutte (jeg har tidligere skrevet om strutteri og hvad det kan føre med sig).