Dum og doven kritik

 

Tegning: Martin Ellison, der er professor i Oxford (http://users.ox.ac.uk/~exet2581)
Tegning: Martin Ellison, der er professor i Oxford (http://users.ox.ac.uk/~exet2581)

Det kan godt være at underviseren er fagligt kompetent, men han kan ikke lære fra sig.

Underviseren i dette fag gjorde alt for at undgå de studerende.

Det er i sandhed ikke noget godt skudsmål for en underviser. Og den underviser er mig. Engang imellem har jeg fået nogle virkelige hug i evalueringerne fra nogle studerende. Jeg har en tendens til at hæfte mig mest ved de negative kommentarer. De to citater er nogle af dem, jeg især husker.

Steen Laugesen Hansen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet langer i et indlæg i Universitetsavisen ud efter de studerendes evalueringer af hans undervisning. Han skriver:

Hvorfor skal min undervisning bedømmes af dumme og dovne studerende, som slet ikke burde være på et universitet?

Ikke alle studerende er naturligvis dumme og dovne, men efter det forøgede optag på universiteterne er der desværre flere og flere, der tilhører den kategori.

For at blive hørt, må man vide, hvad man taler om. For naturligvis skal vi have evaluering af vores undervisning, men undervisningen er ikke en ‘vare’, vi bare skal ‘sælge’ til ‘kunderne i butikken’, selv om mange studerende og ikke mindst administratorer i universitetets ledelse tydeligvis lider af den fejlopfattelse.

Også i Politiken har Steen Laugesen fremført sin kritik. Jeg har det dog underligt med den, også selv om jeg bestemt kan blive træt af og vred over voldsom, malplaceret kritik fra studerende. Her tænker jeg på kritik, der baserer sig på misforståelser af en konkret faglighed og på urealistiske eller bare ikke til et universitet svarende forventninger. Og hvis den slags stærkt negative evalueringer når videre i systemet og får lov at stå alene, bliver det træls for den berørte underviser.

Og jeg kan sagtens komme i tanke om både studerende, hvis begavelse har været lige lovlig begrænset og om studerende, hvis aktivitetsniveau har været lige lovligt lavt. Men jeg tør ikke sige at de ubrugelige evalueringer som helheld kommer fra “dovne og dumme” studerende – dét i sig selv er en udtalelse, der slipper meget nemt om ved tingene og ikke viser ret megen indsigt.

Det er snarere måden, undervisningen bliver evalueret på, der er et problem. Nogle synes at anonyme evalueringer er mest rimelige, da de beskytter den studerende. Men jeg husker hvordan den norske uddannelsesforsker Per Lauvås engang til et seminar i Aalborg fortalte om sine erfaringer med anonyme evalueringer – de anonyme evalueringer var meget hårdere og fokuserede i højere grad på underviserens personlige fremtoning. Når man dertil lægger, at det ofte er studerende, der enten er ekstremt utilfredse eller er ekstremt tilfredse, der giver deres mening til kende, bliver billedet speget.

Jeg benytter mig selv aldrig af anonyme evalueringer, når fokus specifikt er på min undervisning.

Hvis evalueringerne bliver brugt som kontrolinstrument i et New Public Management-regi (og det er der mange, der gerne vil have), kan de bare bruges til at slå folk i hovedet med. Heldigvis er jeg ikke blevet sat fra bestillingen trods kommentarer som de ovenfor citerede. Hvis evalueringer af undervisning skal give mening, skal de være en måde til udvikling af og refleksion over egen undervisning.

Hvis evalueringer skal give mening, bør de derfor være systematiske og man skal selv stå for dem som underviser. Hvis evalueringerne ikke er systematiske, beder man reelt om at få tilfældige kommentarer fra et tilfældigt udsnit af mennesker. Fordi forskellige undervisningsaktiviteter har forskellige læringsmål og forskellige undervisere benytter sig af forskellige virkemidler, er det ikke realistisk at ville presse samme evalueringsskema ned over alle – præcis ligesom der er mange forskellige måder at afholde eksamen på, alt efter hvad læringsmålene var.

(Visited 181 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar