Uganda i Dronninglund

I dag prøvede jeg for første gang at være med til at åbne en kunstudstilling – det var på Glocal Art, et galleri i nærheden af Dronninglund med fokus på afrikansk kunst. Frede Hansen, der ejer galleriet, er en af min hustrus kolleger, og han havde erfaret at jeg er aktivt medlem i Amnesty International. Derfor havde han for nogle måneder siden via hende spurgt om jeg ville holde en tale ved åbningen af en udstilling med billeder af Geoffrey Banadda fra Uganda og Anette Falk Lund, der oprindelig er fra Tyskland (og var til stede i dag; hun bor i Nordjylland). Så det gjorde jeg i dag.

Det var lidt af en udfordring, for jeg har aldrig været i Uganda – men til gengæld har jeg igennem mit virke i Amnesty International mødt flere menneskerettighedsaktivister fra Uganda.  Så dét fokuserede jeg på, og jeg prøvede også at betone at Amnesty Internationals budskab faktisk er positivt – at vi ikke bare sidder og svælger i beretninger om menneskers lidelser. Og jeg skulle også prøve at skabe en forbindelse til Tyskland, syntes jeg. Om det hele lykkedes, ved jeg ikke. Men gæsterne klappede, og Frede forærede mig sin bog om afrikansk kunst.

Bagefter var der påskebryg, sodavand og en risret fra Congo. Jeg fik tid til at gå rundt og se på billederne, og på ét af billederne fra Uganda opdagede jeg intet ringere end Fibonacci-tallene! 

Flere gæster ville gerne snakke med mig om Amnesty International – de fleste var medlemmer og undskyldte på det allerhøfligste at de ikke gjorde mere for menneskerettighederne end at betale deres kontingent! Det var bestemt ikke meningen, at de skulle være så brødebetyngede, men det var noget af en kontrast til den “vi betaler vores skat og det er allerede rigeligt”-holdning, jeg nogle gange støder på i andre sammenhænge.

(Visited 144 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar