Malebøger til voksne – og andre rutineprægede glæder

maleboegen_for_voksne_vingbum_tegne_farve_boeger.w610.h610.fill

Jeg kan se at en malebog til voksne er blevet en bestseller på Amazon. Måske kan man se dette som barnliggørelsen af voksenlivet. Begrebet en “bøv” (for “børnevoksen”) har allerede været på banen i nogle år. Men “bøv”-begrebet dækker, så vidt jeg kan se, primært over en form for uansvarlighed – det, nogle ville benævne en “drengerøv”. Malebøgernes indtog i voksenlivet dækker snarere over en reaktion mod de accelererende krav om altid at skulle være omstillingsparat og original. De er en enkel og intellektuelt ukompliceret aktivitet, en rutinepræget glæde.

Der er masser af andre rutineprægede glæder derude, og vi kender dem godt. En dansk malebog er blevet lanceret at forlaget Tankesport ovenfor; på denne måde er der tale om en pendant til krydsord , rebusser og sudoku – tre andre rutineprægede glæder.

Selv holder jeg af at lave mad og (i et vist omfang!) af at besøge motionscenteret. I begge tilfælde har vi at gøre med velafgrænsede aktiviteter, der er uforanderlige og alligevel altid nye. For mig er der en nærmest meditativ kvalitet ved de rutineprægede glæder. Jeg kan da også se, at der er blevet lanceret en mindfulness-malebog!

(Visited 983 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar