En travl torsdag

  

Det var én af de dage hvor jeg har haft mange hatte på. Det meste af dagen brugte jeg på at finde hoved og hale i den store Horizon 2020-ansøgning, jeg står for. Ansøgningen er næsten færdig, men der er stadig steder hvor der skal rettes og skrives til. Jeg vil drage et lettelsens suk når det hele er overstået!

Så tog jeg imod et gymnasiehold fra Frederikshavn; de fik mit foredrag om Alan Turings liv og virke som jeg efterhånden har holdt en del gange. Jeg tror at mit foredrag gik nogenlunde; der kom et par gode spørgsmål bagefter og vi fik en god snak.

Det hele sluttede med at jeg om aftenen deltog i poetry slam i Aarhus. Jeg har længe haft lyst til at prøve at optræde uden for Aalborg. Jeg gjorde det i sin tid i Odense, da jeg var med ved DM, men det var en meget kort fornøjelse. Denne gang havnede jeg i finalen; jeg blev nummer tre men det var faktisk nok til at jeg kvalificerede mig til Aarhus-mesterskaberne til juni. Det var ikke helt så ukendt land endda; Titken Pavia Toft fra Aalborg deltog også. Og en af mine tidligere AAU-kolleger, der bor dernede sydpå,  var endda (foranlediget af Facebook) kommet til sit første poetry slam nogensinde for at heppe på mig. Det var en god afslutning på en lang torsdag.

(Visited 29 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar