Et forsvar for hyklerne

maske

For tiden læser jeg Svend Brinkmanns bog Stå fast; den vil jeg skrive mere om en anden gang, men her vil jeg tage fat et citat af Slavoj Žižek, der dukker op i bogen. Han besøgte København sidste år, og her sagde han bl.a. dette:

“Og det er åbenlyst, hvad jeg nu vil sige: Det, der interesserer mig, er, hvordan der kan være mere sandhed i den maske, som man adopterer, end i dit indre jeg. Jeg har altid troet på masker, og aldrig troet på det frigørende potentiale i at tage maskerne af.”

“…Vores indre jeg er fuld af lort. Det er elendighed. Jeg har aldrig troet på, at man skal gå dybt ind i en person. Hvis jeg gør det, så oplever jeg bare lort. Vi er alle beskidte egoister. Det interesserer mig ikke.”

Det er unægtelig et provokerende udsagn, hvis man tror på at man skal finde sit “sande jeg”..  Žižek bruger eksemplet med en sky, impotent og dum mand, der er bange men på Internettet skaber  en skærm-persona, som er en brutal voldtægtsmand, der ydmyger folk,  slår kvinder osv. Hvad er denne mands “sande jeg”? Jeg ved det ikke.

Man kunne også forestille sig det modsatte – en person, der har som ideal at ville det gode og ofte taler om det, men i nogle sammenhænge handler stik imod sine idealer.  Hvad er denne persons sande jeg? Er der tale om en hykler, der bag en maske af godhed skjuler sit sande, ubehagelige jeg? Hvis ja, skal han/hun da gennem personlig udvikling finde ind til dette sande jeg? Hvis en hykler er et menneske, der er at foregive at have nogle idealer, som man reelt ikke har, er personen måske men kun måske en hykler.  I mange tilfælde er det bedre at hjælpe personen til at leve op til idealerne.

Et helt konkret eksempel: Der er ganske mange mennesker, der siger at de ikke er racister, men reelt har intolerante holdninger. I mange sammenhænge ved vi godt, hvad der kommer efter indledningen “Jeg er ikke racist, men…”. Her vil udfordringen være ikke simpelthen at afsløre den faktiske racisme og udnævne “ikke-racisten” til en hykler, der bør finde ind til sit sande intolerante jeg, men i stedet at vise den pågældende person hvordan han/hun kan bekæmpe sin faktiske racisme og stræbe efter at blive anti-racist.