Pyh

keep-calm-and-horizon-2020

Her til eftermiddag sendte jeg en ansøgning ind til EUs Horizon 2020-program på vegne af mig selv og 14 andre ansøgere. Hele processen begyndte sidste sommer, men det var først i december, at det hele tog fart. Det meste af i år har jeg brugt på denne ansøgning, der alt inklusive er på mere end 120 sider. Jeg har ingen illusioner om at få andet end et afslag; succesraten er 6 procent. Men det er nu alligevel rart at kunne ånde lettet op – og jeg har både kunnet holde eksisterende kontakter vedlige og skabe nogle nye derude i Europa. På dén måde er der trods alt kommet noget godt af det.

Men hvor er det underligt at skulle se tilbage på en periode på 3 måneder, hvor jeg slet ikke har forsket – men har brugt tiden på at skrive en ansøgning om midler, der skal gøre det muligt for mig at forske.

I 2013 skrev Bjørn Bredal en interessant klumme om de vilkår, man skal leve med som universitetsforsker i dagens Danmark. Den er (selvfølgelig) stadig aktuel. Der er en hel masse krav om at danne netværk og skrive ansøgninger og sælge sig selv. Er det anstrengende? Ja.

(Visited 28 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar