Et gryende oprør?

etandet

Den belgiske professor Paul Verhaeghe er en af dem, der for alvor har kritiseret den moderne universitetsverden, hvor konkurrence og kommercialisering går hånd i hånd, og demokratiet har trange kår. For nylig besøgte han Københavns Universitet, og i et interview med ham i Information kan man læse dette:

Hvis den neoliberale trend fortsætter på universiteterne, er de på vej mod at blive billige forskningscentre for multinationale virksomheder, fordi det offentlige spæder til eller blive opkøbt af private virksomheder, hvis eneste mål er at tjene penge.

»Vi er ikke så langt fra, som man skulle tro. I Dublin er der en institution, som simpelthen er blevet købt af et stort internationalt selskab,« fortæller Paul Verhaeghe og opfordrer universiteterne til at tage deres rolle i samfundet på sig og påtage sig en ledende rolle, når det gælder om at finde alternative måder at tænke vores samfund på.

Jeg har hørt lignende historier fra en person med tilknytning til både den akademiske verden og det private erhvervsliv om bl.a. hvordan Samsung købte et helt fysik-institut på et asiatisk universitet. Dette må siges at være den mest ekstreme udgave af virksomheders bud på ekstern finansiering – at købe dele af et universitet.

Også i Information kunne man i denne måned læse en kronik af Ulla Pierri Enevoldsen, der er studenterpræst ved RUC.

Også hun kommer med en voldsom kritik af den neoliberalistiske konkurrencestat. Bl.a. skriver hun

Hvis vores svar på spørgsmålet om livets mening og indhold er, at det er lig med at klare sig i konkurrencen og overleve i økonomisk forstand, så har vi svaret på livets forudsætning, men vel ikke på livets mål eller indhold eller – for dens sags skyld – de værdier og anskuelser, vi vil kæmpe og leve for?

Hvis vi kun har økonomiske svar på eksistentielle spørgsmål, så har vi som kultur ingen modstandskraft, så står vi blottede over for alle mulige udemokratiske ideologier og bevægelser, fordi vores tænkning og kritiske refleksion ikke er blevet fremmet og værdsat.

Det er som om der er ved at vokse en modreaktion frem mod det, der i alt for mange år har været god latin. Også i studenterinitiativet Et andet universitet er der kræfter i gang med at stille de nødvendige spørgsmål til det neoliberalistiske og udemokratiske konkurrenceuniversitet, der nu findes ikke kun i Danmark, men også i de fleste andre lande. Jeg kan mærke at der er mange rundt omkring der deler en grundlæggende utilfredshed med det moderne universitet. I en verden hvor målsætningen er blevet at en stor del af en ungdomsårgang skal tage en universitetsverden, kan denne diskussion ikke fremhæves nok!

Akademikernes Centralorganisation og Danske Studerendes Fællesråd er ikke ligeglade med tingenes tilstand, men nu må det være på tide at danne en paraplyorganisation for alle de mange initiativer.