Danmarks befrielse

4maj1945
Befrielsen, som den tog sig ud i Reberbansgade i Aalborg.

I dag er det 70 år siden Danmarks befrielse. Der er stort fokus på denne mærkedag og der er mange, der gerne vil bruge dette til en slags politisk markering. Men det er svært for mig og sikkert også for de fleste andre, der ikke var født dengang, at forestille os de voldsomme og modsatrettede følelser, der må have været den aften hvor den mest blodige krig nogensinde omsider var ved at være slut.

På den ene side var der lettelsen. Nogle danskere kunne omsider indstille modstandskampen, andre kunne komme hjem fra tyske koncentrationslejre, fra en tilværelse som flygtninge i Sverige eller som søfolk i allieret tjeneste. Men der må på den anden side også have været en stor følelse af uvished; de danske myndigheder var for længst brudt sammen og ingen vidste rigtig hvad der nu ville ske.

Det er også værd at huske at det desværre ikke var helt slut med krigen – den 7. og 8. maj 1945 bombede russerne Bornholm fordi tyskerne kun havde kapituleret til briterne, men endnu ikke til russerne. 10 danskere mistede livet og 35 blev såret ved den første dags angreb; den 8. maj var alle blevet evakueret, så her skete der kun materiel skade. Og 2. verdenskrig  fortsatte faktisk over 3 måneder endnu i Asien; først efter atombomberne i Japan var det helt forbi.