Principperne bag programmeringssprog

prog-languages

I dette semester er jeg projektvejleder og semesterkoordinator på datalogiuddannelsens 4. semester. Både de grupper jeg er vejleder for og andre studerende på dette semester kommer og spørger mig. Det har jeg bestemt ingen problemer med – jeg er ikke kursusholder på Syntaks og semantik længere, men det er trods alt mig, der har skrevet lærebogen. Jeg opdager at mange af de problemer som studerende slås allermest med i deres projekter skyldes at de ikke har noget systematisk kendskab til teorien bag programmeringssprog. Der er to kurser på semesteret med fokus på henholdsvis oversætterkonstruktion og (bl.a.) semantik af programmeringssprog, men det er så også dét. Hvis alt går vel har de studerende i deres projektarbejde lært noget om principperne bag en bestemt slags programmeringssprog og får i bedste fald en vis systematisk viden.  Men uanset hvad kan studerende derefter stort set slippe for at beskæftige sig med programmeringssprogsteori, det man kunne kalde programmeringssprogenes lingvistik. Der er ét kursus om programmeringsparadigmer på kandidatdelen (og det har jeg selv været involveret i), men det er på mange måder en isoleret størrelse.

I Communications of the ACM er der en klumme af og den klumme tager fat i netop dét: Der er behov for et større fokus på principperne bag programmeringssprog, og der er behov for at studerende lærer at programmere i mange forskellige (helt forskellige) slags programmeringssprog. Min egen fornemmelse er at vi bør gøre mere for at fremme disse mål på de datalogiske uddannelser på mit universitet.

Analogien til fremmedsprogsundervisning er tydelig. Mange danskere er i dag nogenlunde gode til engelsk, men det stopper ofte her. Min datter på 13 sagde forleden, da hun sad med en tysk stil, at det ville være nemmere hvis bare tyskerne ville lære engelsk!

Jeg kan næsten læse nederlandsk/flamsk, for jeg har lært engelsk og tysk. Og jeg kan næsten forstå spansk, for jeg har lært fransk i gymnasiet og i en endnu fjernere fortid haft latin i folkeskolen. Helt ubeslægtede men udbredte ikke-indoeuropæiske sprog som arabisk og kinesisk er til gengæld helt uden for min rækkevidde. Det er ærgerligt. Tænk hvis et yderligere formål med at lære sprog ville være at forstå nogle af principperne bag de sprog man lærer, så man kan lære flere nye sprog.

(Visited 115 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar